Gik fra Serie 4 til 2. division på fire år

 - Det, at man i princippet er i stand til at sige nej til andre muligheder, viser rygrad. For i disse tider er det ikke, fordi man mangler muligheder, siger bestyrelsesmedlem i VSK Aarhus, Jakob Tougård, der gerne vil ‘prikke lidt til den kultur, der eksisterer’ i lokalområdet og derfor fremhæver 2. divisionsklubbens 22-årige midtstopper Jeppe Idskou som et godt eksempel

Jeppe Idskou (midten) er en sand klubmand. Foto: Ernst van Norde
Jeppe Idskou (midten) er en sand klubmand. Foto: Ernst van Norde

- VSK Aarhus er ikke en klub, der ligger ude på bøhlandet. Der er rigeligt med muligheder for at tage til andre klubber, hvis man lige i en halvsæson mener, at ens træner er dårlig. Det er både en berigelse, men kan engang imellem også være en forbandelse.

Ordene kommer fra Jakob Tougård, bestyrelsesmedlem i VSK Aarhus. I de større danske byer er det ‘name of the game’ i spillernes jagt på spilletid, siger han, men mener samtidig, at VSK Aarhus som klub godt kan - og måske også bør - prikke lidt til den kultur og det mindset, der lige nu hersker i lokalområdet. 

- Sådan burde det måske ikke være for fremtiden, men sådan er spillereglerne lige nu, siger han.

Jakob Tougård fremhæver VSK Aarhus’ 22-årige midtstopper Jeppe Idskou, der siden seniorkarrieren startede for knap fire år siden har taget turen lige fra Serie 4 til 2. division - i samme klub vel at mærke.

 

I medgang og modgang
For Jeppe Idskou er klubmand helt ind til benet: Fra miniput til senior i barndomsklubben VSK.

Selv når udsigterne til spilletid på førsteholdet i 2. division mildest talt har set nærmest umuligt ud og andre medspillere i samme uholdbare situation derfor har skiftet klublogoet ud i jagten på spilletid, har Jeppe Idskou tværtimod taget kampen op. Selv når han som fast mand i startopstillingen på andetholdet til tider har måttet vige pladsen på kampdage, når førsteholdsspillere blev sendt et niveau ned for at tanke selvtillid, har han ikke mistet troen.

For Jeppe Idskou har det mere handlet om samværet og kammeratskabet i klubben, fortæller han. Han har dog oplevet, at mange af hans medspillere hellere har villet prøve lykken i en af de andre klubber i lokalområdet i håbet om at spille 2. divisionsfodbold frem for at blive i VSK.

Jeppe Idskous egen far har endda presset på for at få sin søn til at skifte klub i bestræbelserne på at avancere til et 2. divisionshold.

- Da jeg spillede på VSK’s andethold, sagde min far: ‘Du er nødt til at skifte og prøve dig selv af et andet sted. Du er nødt til at gøre bare et eller andet - det er ikke sikkert, du nogensinde får chancen.’ fortæller Jeppe Idskou.

Men det gjorde han. Han slap af med ‘stemplet’, som han siger. Stemplet som andet- og tredjeholdsspiller - hvilket ifølge Jeppe Idskou slet ikke var så ligetil endda.

Men skæbnens ironi ville, at Jeppe Idskou en skønne dag for knap to år siden endelig fik chancen på førsteholdet i VSK, da en lang række andre førsteholdsspillere dengang valgte at forlade klubben i en sæson, der allerede halvvejs inde lignede en nedrykning til Danmarksserien. 

Siden har Jeppe Idskou været med til at sikre VSK’s genkomst i 2. division og er lige nu blandt den nye manager Jens Gjesings foretrukne til startelleveren.

- Nogle gange kan man godt give tingene mere end en måned eller bare et par uger … Måske lærer man også mere af at blive det samme sted - selvfølgelig på godt og ondt - for netop at se, hvad man selv kan gøre for at opnå chancen, siger Jeppe Idskou.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Det viser rygrad at sige ‘nej’

VSK Aarhus har ikke fået den bedste start på sæsonen. Foto: Ernst van Norde
VSK Aarhus har ikke fået den bedste start på sæsonen. Foto: Ernst van Norde
 

En klubmand som Jeppe Idskou er ‘guld værd’, mener Jakob Tougård:

- Det er en indikation på, at man som klub måske har gjort et eller andet rigtigt. Hvis man har en spiller, som netop har den klub-fornemmelse. Det er guld værd ikke kun på banen, men også en klar signalværdi udadtil.

- Hvis man har et talent, så er det ikke, fordi man mangler muligheder. Og det, at man i princippet er i stand til at sige nej til andre, viser en form for rygrad. Den unge generation for jo altid at vide, at verden er SÅ åben, men jeg synes, der er noget ballast i også at kunne sige ‘nej’. 

- Vores spillere i ungdomsafdelingen, som måske er 17, 18 eller 19 år, som er på nippet til at få seniorkampe, kan se, der er andre, der har taget turen hele vejen. Det er en lang kamp, som man ikke kan forvente sker på bare et halvt år. I Aarhus, hvis du vil spille på et førstehold, uagtet om det er Serie 2, Serie 1 eller Jyllandsserien, så er det ikke svært at finde et hold, hvor man kan prøve lykken. Hvis man bliver vraget på andetholdet og bliver sendt ned på tredjeholdet en weekend, tænker man måske: ‘Fuck det, jeg gider ikke mere!’. Der får man nemt skilt fårene fra bukkene. Man ser, hvem der har modet og lysten til at blive og kæmpe for sin sag - i stedet for at alting skal komme forærende.

Græsset er ikke grønnere
VSK-manager, Jens Gjesing, er enig i den udlægning:

- Det er ikke altid, at det hjælper ret meget at skifte andre steder hen. Nogle gange synes man, at folk giver op for tidligt og bare prøver lykken et nyt sted. Men mange oplever nok, at det ikke bliver bedre af den grund.

- Klub-mennesker, der sætter hele deres lid til en bestemt klub, er jo bare imponerende.

- Jeg tænker, at ungdomsspillere bør blive i deres barndomsklub, indtil niveauet ikke kan presse dem mere. Så er det klart, at det kan være godt med nye udfordringer, men græsset er bare ikke altid grønnere på den anden side - det er der nok mange, der har måttet erkende, siger Jens Gjesing.

Se også: Ucharmerende: Truer med landsholdsboykot
Se også: Dansk Tour-helt jubler: Hun sagde ja
Saba Lobjanidze har været en særdeles vigtig spiller for Randers siden skiftet i sommeren 2017. Foto: Henning Bagger. Sport og Spil Superligaen Indefra: Klar med kæmpe pengesæk til stjernen

1 af 2 
2 af 2 Jeppe Idskou (midten) er en sand klubmand. Foto: Ernst van Norde
11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere