- Han bliver et monster i Superligaen

I 2. division løber flere store talenter rundt, som kan ende i Superligaen eller på en endnu større hylde. Ekstra Bladet har spurgt fem cheftrænere, hvem de ser det største lys i. Den FCM-ejede målmand Elias Olafsson bliver fremhævet

Aarhus Fremad og Elias Olafsson vandt 2-0 over Dalum i den endnu eneste spillede runde i 2020 i 2. division. Få alle højdepunkter fra kampen lige her.

Se 2. division live hos Ekstra Bladet+

Anis Ben Slimane.

Den 19-årige midtbanespiller er seneste bevis på, at det er muligt at springe et trin over og tage turen direkte ind i Superligaens rampelys fra 2. division.

Den nuværende Brøndby-spiller skulle blot bruge 19 førsteholdskampe i AB for at overbevise storklubben på Vestegnen. Han kom til i sommer og har siden nytår været en fast del af Niels Frederiksens tremandsmidtbane.

Netop i 2. division optræder flere store talenter, som Superliga-klubberne naturligvis holder øje med.

Men hvilke af talenterne går den største fremtid i møde og kan se frem til en karriere som fuldtidsprofessionel og måske A-landsholdsdebut?

Det har Ekstra Bladet givet sig i kast med at finde ud af. Derfor har vi spurgt dem, der kender 2. division bedst - en række cheftrænere.

Vi har defineret et talent som værende født i år 1998 eller senere. De vil derfor højst være 22 år.

Brøndby-profilen er et godt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå, når man spiller i 2. division. Foto: Lars Poulsen
Brøndby-profilen er et godt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå, når man spiller i 2. division. Foto: Lars Poulsen
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fortryder afvisning

Lad os lægge ud med Gruppe 1 - også kendt som østrækken.

Vanløses cheftræner, Jesper Holdt, storroser midtbanespilleren Maksym Fitel med både dansk og ukrainsk statsborgerskab og ærgrer sig endda over, at han ikke fik ham ind i sin egen trup.

- Maksym Fitel (21 år, Hillerød Fodbold) har jeg faktisk haft en snak med, inden han kom til Hillerød. Han tog kontakt til os i en opstart for nogle år siden. Det var for tæt på sæsonstart, så det gav ikke mening at tage ham ind. Havde jeg vidst, han var så god, så havde jeg helt sikkert sagt ‘ja’ til ham. Det er min egen fejl. Det er den eneste, jeg har sagt nej til, hvor jeg ærgrede mig. Det er det faktisk.

- Han ser afleveringer i dybden, inden spillerne er løbet. Og så har en rigtig, rigtig god teknik. Han kan godt blive spændende, hvis Kasper, træneren, tør satse på ham. Han har gjort ondt på os hver gang, han har fået lov til at spille.

- Jonas Magnussen (22 år, Brønshøj Boldklub) er også interessant! Han kan spille venstre back, venstre midt og inde centralt. Han har virkelig gjort det godt. Han har et løbepensum, der er rigtig, rigtig stort. Han er ikke den hurtigste, men hans taktiske evne gør, at han altid står lige, hvor han skal. Han bundniveau er så højt, siger Jesper Holdt.

Holbæks cheftræner, Lars Feist, har øjnene rettet mod en angriber, der var i Brøndby som ungdomsspiller og har scoret oftere end hver anden kamp i denne sæson.

- Oliver Carrara (22 år, Boldklubben Avarta) er spændende og en af 2. divisions bedste angribere i østrækken. Han er en rigtig angriber. Jeg har bidt mærke i, at han har noget, som andre ikke har. Han er meget direkte, god til at løbe dybt og også at få den i fødderne. Aggressiv i presset og vil gerne ind i feltet. Om han tager et skridt op i 1. division, det må tiden vise.

Cheftræner i Avarta, Thomas Westh Hansen, har bidt mærke i flere unge spillere, som har gjort sig til i østrækken.

- Der løber en dygtig spiller rundt i Skovshoved, som også har spillet i Brøndby. Det er Gregers Arndal-Lauritzen (22 år). Han er en rigtig fin spiller, der kan spille venstre back og venstre midtstopper. Holbæk har en midtstopper, der hedder Mathias Eilstrup Larsen (20 år). Han har både fart, ro på bolden og er fornuftig duelspiller.

Gregers Arndal-Lauritzen - til venstre - nåede to kampe for Brøndbys førstehold. Foto: Carsten Bundgaard Andersen/Ritzau Scanpix
Gregers Arndal-Lauritzen - til venstre - nåede to kampe for Brøndbys førstehold. Foto: Carsten Bundgaard Andersen/Ritzau Scanpix
 

- Så har B93 fået en lidt ud af det blå. Hamid El Idrissi (19 år). Han er central midtbanespiller, som både har en forbavsende stærk fysik og er udmærket på bolden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Bliver salgbar for Midtjylland

Også i Gruppe 2 - vestrækken - har flere cheftrænere et bud på 2. divisions største talent. Topholdet Aarhus Fremads islandske målmand Elias Olafsson bliver fremhævet af flere trænere og spået en stor fremtid.

Den 20-årige målmand, som tårner 201 cm i vejret, er udlejet fra et tophold til et andet, da han er ejet af FC Midtjylland.

- Elias der står for Aarhus Fremad. Han er rigtig dygtig. Stort talent. God i feltet. God udstråling. Tager alt det, han skal og lidt ekstra til. Det er meget sjældent, man gør det, når man ikke er ældre. Han er en høj målmand, men opfører sig ikke som en. Han er også eksplosiv og fylder meget uden at være lang og ranglet. Han er et af de største talenter, siger Brabrand IF’s cheftræner, Tom Søjberg.

Islandske Elias Olafsson er spået en stor fremtid. Foto: Claus Bonnerup
Islandske Elias Olafsson er spået en stor fremtid. Foto: Claus Bonnerup

- Og så er der Jacob Green-Pedersen (19 år) fra VSK Aarhus i midterforsvaret. Han er forudseende. Han har en god ro af så ung en spiller. Han blev jo dansk mester med AGF’s U17-hold, men er så stemplet lidt ud, fordi han ikke var med i eliteræset. Men så fik de ham i gang i 2. division og gør en rigtig god figur, siger Tom Søjberg.

Cheftræner i Jammerbugt FC, Bo Zinck, har også lagt mærke til Elias Olafsson mellem stængerne hos Aarhus Fremad.

- Ham der Elias. Han er dygtig. Det er den bedste målmand i 2. division. Det tror jeg simpelthen ikke på, at de har i Gruppe 1. Han kan alt: God med fødderne, rolig og reaktionsstærk. Han har alt, der skal til for at blive Superliga-målmand og MERE til. Han har pakken til som minimum at gå i Superligaen.

- Han bliver større og stærkere for hver gang. Han bliver et monster i Superligaen, hvis de får ham kørt ind. Han bliver salgbar for Midtjylland. Det er fedt, de lejer ham ud og respekterer 2. division, fordi det er et fantastisk udstillingsvindue.

Elias Olafsson stod på mål for FC Midtjyllands U19-hold, da de i seneste sæson slog Manchester United ud af Youth League. Foto: Claus Bonnerup
Elias Olafsson stod på mål for FC Midtjyllands U19-hold, da de i seneste sæson slog Manchester United ud af Youth League. Foto: Claus Bonnerup

- Mathias Andersens (Thisted, 22 år) fart er ekstrem. Når man er så hurtig, så kan man bruges på alle niveauer. Han mangler at få bygget på fysisk, mens farten er ekstrem, og så er han venstrebenet. Han er rigtig, rigtig dygtig.

2. division bliver fløjtet i gang lørdag i den kommende uge forudsat, at den er en del af genåbningens fase 3.

I Ekstra Bladet+ kan du se 2. division live. Her er det også muligt at se færøsk fodbold samt få masser af lækkert indhold om Superligaen.

Vidste du, at Danmarks sjoveste fodboldspiller løber rundt i 2. division? Læs om ham HER (+)

Mange 2. divisionsspillere sidder derhjemme og venter på, at de igen kan træne og spille kampe. Foto: Mogens Flindt 2. division - 5. jun. 2020 - kl. 16:55 - Går på kompromis med helbredet

Asger Bust og Thisted-spillerne er endnu hjemsendt, men bestyrelsesformand Henrik Tinggaard siger, at de er som væddeløbsheste, der venter på startskuddet. Foto: Claus Bonnerup 2. division - 12. jun. 2020 - kl. 12:26 Kan ikke vente! - De er som væddeløbsheste i boksen

FCK brød corona-reglerne, da Viktor Fischer og Jonas Wind sad på tribunen mandag i Lyngby. Det var ikke tilladt efter de daværende protokoller fra Divisionsforeningen. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix. Sport og Spil Dokument afslører: FCK i stor corona-bommert

Sport og Spil Ekspertens råd: Her er klubben, du skal satse på

18 kommentarer
Vis kommentarer