Her slår det klik: Har undskyldt

Der var masser af drama i kampen mellem Thisted og Frem, hvor to topscorere blev smidt ud med få minutters mellemrum

TV-fodbold uden VAR? Se masser af 2. divisionskampe live i Ekstra Bladet+

Yao Dieudonne (13 mål) og Paul Ngongo Iversen (11 mål) er de to spillere i 2. divisions gruppe 1, der ligger øverst på topscorerlisten.

Mange øjne var derfor rettet mod de to bombere i søndagens brag mellem Thisted og Frem.

De tog dog opmærksomheden med noget helt andet end mål. Topscorerene fik begge direkte rødt kort i anden halvleg indenfor få minutter.

Thisteds Yao Dieudonne fik et frispark, men viste så sine frustrationer, hvilket resulterede i et rødt kort.

SE EPISODEN OG BEGGE MÅL FRA KAMPEN I KLIPPET ØVERST

Thisteds topscorer fik direkte rødt kort.
Thisteds topscorer fik direkte rødt kort.

- Han forsøger at vriste sig fri, og så kommer det til at så tumlet og bøvlet ud, siger Thisted-cheftræner Bo Thomsen til Ekstra Bladet og mener, at udvisningen kan dømmes.

- Han undskylder efterfølgende til mig, men skriver også en besked til sine holdkammerater inde i vores tråd. Han dedikerer sig til gruppen.

Bo Thomsen roser Yao Dieudonne for en flot sæson med 13 mål i 18 kampe.

- Han har været one-man-army i store dele af sæsonen. En vigtig, vigtig spiller.

Andet røde på tre minutter
Få minutter senere fik Frem smidt Paul Ngongo Iversen ud i en situation, som betød, at Thisted-spiller Asger Sørensen måtte lade sig udskifte.

Se det røde kort her:

- Asger er blevet syet henover næsen, og det sprøjtede jo nærmest ud med blod på banen. Det var en slem omgang, siger Bo Thomsen.

- Paul har helt sikkert ikke haft nogle intentioner. Det er, hvad der kan ske.

Thisted fik udlignet helt til sidst og beholder dermed tredjepladsen, som Frem ellers ville have sat sig på.

- Det efterlader os godt, at vi fik det point kontra at have smidt noget til Frem.

- Der er ikke noget, der er givet. Vi skal selv ud og kæmpe og krige for alle point.

Se den spændende afslutning i 2. division i Ekstra Bladet+.

Bestyrelsesmedlem i 2. division måtte pludselig agere linjedommer - se det hele lige her.