Gode nyheder fra fodboldspiller i koma

Den unge keeper fra Slagelse B&I er vågnet fra koma efter hjertestop

Slagelse B&Is Keeper er netop blev vækket fra koma. Arkivfoto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Slagelse B&Is Keeper er netop blev vækket fra koma. Arkivfoto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

2. divisionsklubben Slagelse B&I måtte i mandags afbryde træningen, da Slagelses Keeper Lukas Olesen faldt om med et pludseligt hjertestop.

Sjællandske Medier kunne fortælle, at 20-årige Lukas Olesen hurtigt blev kørt til Rigshospitalet, hvor han blev lagt i koma.

På klubbens Facebook-profil skriver de, at han nu er blevet vækket fra koma, og efter omstændighederne er i bedring.

'Vi kan på vegne af familien oplyse, at Lukas i går er vågnet af koma og viser for nuværende positive fremskridt'.

'Der skal lyde en stor tak for de mange hilsener, der er kommet fra klubber og personer, de minder os om at ‘Fodbold Danmark’ er et stort hold.Vi glæder os til at se ham - og vi vil stå bag ham hele vejen'.

Årsagen til, at han fik hjertestop er fortsat uvist.

Spillere, stab og tilstedeværende fik ved træningen i mandags tilbudt krisehjælp.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Slagelse B&I.

Pierre-Emile Højbjerg var en skuffet mand efter 1-1 mod Fulham. Foto: GLYN KIRK/Ritzau Scanpix Premier League Højbjerg efter nedtur: - Det er svært at tale om

Thomas Müller var frustreret både under og efter kampen. Foto: Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix Tysk fodbold Provokeret stjerne i skænderi på direkte tv

6 kommentarer
Vis kommentarer