Superliga-legende på vej mod dansk comeback

Blev hyldet i 3-Stjernet trøje - nu er den tidligere bomber Gilberto Macena på vej til Holbæk

Den tidligere Superliga-bomber Gilberto Macena er på vej tilbage til dansk fodbold. Foto: Jens Dresling/Politiken
Den tidligere Superliga-bomber Gilberto Macena er på vej tilbage til dansk fodbold. Foto: Jens Dresling/Politiken

De fleste kender navnet Gilberto Macena. Nu er den tidligere Superliga-bomber på vej til Holbæk IF, der til daglig har sin gang i 2. division.

Klubben oplyser i en pressemeddelelse, at den tidligere Horsens-profil i disse dage er i Holbæk, hvor han og klubben vil se hinanden an med henblik på at indgå en mulig aftale.

Og det er langt fra tilfældigt, at Gilberto Macena er tilbage i Holbæk IF. Det var nemlig i den sjællandske klub, at danskerne for første gang stiftede bekendtskab med den brasilianske målmager.

Se også: Dansker afslører kaos i storklub: Nul løn i to måneder

Gilberto Macena kom til Holbæk for første gang tilbage i 2005, inden han året efter skiftede til AC Horsens. I sin storhedstid i Horsens med 3-stjernet salami som trøjesponsor blev det blandt andet til 52 mål i 142 kampe i Superligaen, mens det også blev til 18 mål i 1. division.

Gilberto Macena var en stor profil for AC Horsens i Superligaen gennem flere år. Nu er han på vej tilbage til dansk fodbold. Foto: Jesper Dall
Gilberto Macena var en stor profil for AC Horsens i Superligaen gennem flere år. Nu er han på vej tilbage til dansk fodbold. Foto: Jesper Dall

Planen at vende tilbage til Danmark
Det har længe været Gilberto Macenas plan at vende tilbage til dansk fodbold. Allerede tilbage i slutningen af 2018 udtalte den målfarlige brasilianer, at han gerne ville tilbage til dansk fodbold.

Dengang lovede han dog, at det ville blive i AC Horsens, hvis han skulle vende tilbage.

- Jeg forsøgte faktisk at komme til Horsens i sidste transfervindue, men jeg blev faktisk lidt skuffet over det (manglende svar, red.) på grund af den spiller, jeg har været for klubben i mange år. Det var ikke noget med, at jeg kun tænkte på penge og ville tilbage, fordi jeg var skadet. Jeg var klar til at spille fra oktober og tilbød mig selv til at spille for Horsens, fortalte han til tipsbladet.dk tilbage i 2018.

Se også: Superliga-legende forsøgte dansk retur: Afvist af hjerteklubben

Gilberto Macena har i alt spillet syv år i Danmark, som han forlod i 2012, da han blev solgt fra AC Horsens til kinesiske SD Luneng for et større millionbeløb.

Efterfølgende blev han solgt til en anden kinesisk klub Zhejiang Greentown, inden han i 2015 skiftede til den thailandske liga, hvor han tørnede ud for Buriram United, Bangkok United samt Singha Chiangrai United. Imellemtiden blev det også til en kort smuttur til Al Qadisiyah FC i Saudi Arabien.

Den 35-årige målsluger har været klubløs siden slutningen af 2018, hvor han forlod den thailandske klub Singha Chiangrai United.

Se også: Oprykker fik klø: - Det var dyre lærepenge

Se også: Absurd skandale: Spritnyt stadion 15 centimeter for smalt

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere