Uhyggeligt uheld: Scorer og hamrer hovedet ind i stolpen

Advarsel - voldsomme billeder: Mikkel Petersen fløj med hovedet først ind i stolpen. Han kunne heldigvis selv gå fra situationen efterfølgende

Se det voldsomme uheld og målene fra Slagelses storsejr lige her. Video: Ekstra Bladet

Lørdag bliver alt afgjort i 2. division - du kan se det live hos Ekstra Bladet, og som et specielt tilbud er slutspillet helt gratis - få adgang HER

Man må lide for skønhe... målene!

Det måtte Slagelse-angriber Mikkel Petersen sande onsdag aften.

I 2. divisionskampen hjemme mod VSK Aarhus bragte han Slagelse på 1-0 efter godt en halv time.

Han satte på fornem vis hovedet på bolden. Angriberen fortsatte dog luftturen lige ind i den ene opstander.

Se hele situationen i klippet øverst.

Mikkel Petersen fik hurtigt behandling og kunne efterfølgende selv gå væk fra situationen. Screenshot: Ekstra Bladet
Mikkel Petersen fik hurtigt behandling og kunne efterfølgende selv gå væk fra situationen. Screenshot: Ekstra Bladet

Slagelse sad på kampen mod aarhusianerne, og med to mål i anden halvleg af Martin Jensen og Christoffer Thrane tog hjemmeholdet en 3-0-sejr.

Som man også kan se på jublen fra de tre mål, betyder sejren utrolig meget i det vestsjællandske.

De er nu på den rigtige side af nedrykningsstregen med to point ned inden sidste spillerunde lørdag.

Her møder Slagelse Dalum på udebane.

I toppen af 2. division kæmper FC Helsingør og Aarhus Fremad om kun én oprykningsbillet. Helsingør har et forspring på to point.

Du kan se den afgørende runde fra 2. division live fra lørdag klokken 13 lige her

Aarhus Fremad jagter Helsingør i en dramatisk oprykningsduel. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Se alle kampene: Nu afgøres oprykningen