Kæmpe dilemma: Splittet mellem hjerteklubber

Flemming Antony holder både med Vanløse og Brønshøj. Onsdag tordner de to hold sammen, og hvad gør man så?

Flemming Antony har et motto om sine yndlingsklubber: ’En weekend, hvor begge hold vinder, giver en god mandag, en weekend, hvor begge hold har tabt, er det en gang lort, og en weekend, hvor de ene hold har vundet, kan det lige gå an.’ Foto: Ole Buntzen
Flemming Antony har et motto om sine yndlingsklubber: ’En weekend, hvor begge hold vinder, giver en god mandag, en weekend, hvor begge hold har tabt, er det en gang lort, og en weekend, hvor de ene hold har vundet, kan det lige gå an.’ Foto: Ole Buntzen

Når yndlingsklubben spiller derby mod lokalrivalerne, giver det en helt særlig tænding.

For Flemming Antony, der er glødende tilhænger af både Vanløse IF og Brønshøj BK, er historien dog en anden.

Onsdag spiller de to hold mod hinanden i 2. divisions rival-runde.

- Det er de to eneste klubber, der er inde i mit hjerte. Jeg er simpelthen i tvivl om, om jeg skal komme og se dem, siger han fortvivlet til Ekstra Bladet.

- Jeg har prøvet at gøre op med mig selv, hvordan jeg skal tackle det, hvem skal jeg holde med?

Men indtil nu har han ikke fundet løsningen.

Se det fulde overblik over rival-runden i 2. division her:

Se også: Vild derbyrunde i vente: Her er det ultimative overblik

40 års kærlighed
72-årige Flemming Antony, der blandt har leveret de legendariske fodboldssange 'Og det var Danmark' og 'Rød-hvide farver', har i mange år arbejdet som journalist.

- Min kærlighed til Brønshøj stammer fra slutning af 70’erne, hvor jeg blev redaktør for den lokale avis. Det var lidt mærkeligt som Vanløse-mand at blive redaktør i Brønshøj.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hvad ville du gøre? Foto: Mads Winther / Ritzau Scanpix
Hvad ville du gøre? Foto: Mads Winther / Ritzau Scanpix

Se også: Tidligere udenlandsdansker skifter til Dalum

En dag blev han inviteret til at være konferencier til Brønshøjs 60-års jubilæum

- Jeg skulle jo vade direkte ind i arvefjendens lejr. Men jeg sagde ja, og på den aften, der slog mit forhold til Brønshøj en kolbøtte, og jeg begyndte virkelig at holde af klubben, siger han.

Senere skrev han kontrakt med klubben som manager.

- Jeg skulle både skaffe penge, spillere og det hele. Men det var ikke svært for mig, jeg befandt mig godt der. På et par år gik vi fra bunden af 3. division til 1. division (dengang den bedste række, red.).

Historien og kærligheden til Vanløse er noget mere simpel.

- Den første kamp, jeg nogensinde så som 8-årig, var en træningskamp i Vanløse Idrætspark, som min storebror tog mig med til. Vanløse mod KB. Siden den kamp har mit hjerte banket for dem. 

Se også: FC Helsingør sender tre spillere væk

Intet had
Som journalist har Antony dækket mange rivalopgør mellem hovedstadsklubberne. Men selvom holdene er rivaler, flyder det ikke med had.

- Klubberne er venskabsklubber og kan godt lide hinanden. Men selvfølgelig, når de går på grønsværen, bliver der gået til den. Det er Slaget om Slotherrensvej, og derfor ved jeg, at når jeg skal omtale den kamp, så kan jeg altid skrive, at det bliver intenst, siger han og fortsætter.

- Sidste gang kom der 1600 tilskuere til en 2. divisionskamp mellem dem. Og jeg er overbevist om, at der kommer minimum det samme onsdag.

Indtil videre i sæsonen har Vanløse præsteret stabilt med syv point i tre kampe, mens hvepsene fra Brønshøj har leveret tre uafgjorte.

- Jeg har på fornemmelsen, at Brønshøj får sin første sejr. De har fået et godt hold, men de mangler at blive spillet sammen. Indtil nu har det været tæt på med de uafgjorte, vurderer Flemming Antony.

Husk, at du kan følge alle 2. divisionskampe med et login til Ekstra Bladet+.

Dalum I.F. - 17. aug. 2019 - kl. 17:12 Målorgie i Odense: Se highlights her

VIF - 17. aug. 2019 - kl. 16:55 Overbevisende sejr på Frederiksberg: Se highlights her

Brønshøj Boldklub - 17. aug. 2019 - kl. 12:30 Sent drama i Brønshøj: Se highlights her

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere