Den gule morfar

AC Horsens tabte fortjent 2-1 til bundholdet HB Køge - blandt andet efter et drop af målmand Frederik Rønnow

Frederik Rønnow så ikke godt ud ved 2-0 målet. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Frederik Rønnow så ikke godt ud ved 2-0 målet. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Rollerne var byttet om i Herfølge, hvor gæsterne lignede det bundhold de besøgte - og det kom til at koste tre point.

Første halvleg blev ikke ligefrem en ophidsende affære på SEAS NVE Park, som Herfølge Stadion kalder sig selv.

Eneste højdepunkt var et korrekt dømt straffe til gæsterne fra Horsens, da Lasse Kronborg nedlagde Alexander Juel Andersen i HB Køges straffesparksfelt.

Men Horsens har det ikke for godt med straffespark, de har i hvert faldt brændt de to foregående, de har fået tildelt, og den stime synes Anders Nøhr ikke, at han skulle bryde – så han valgte at misbruge chancen for at bringe sit hold foran.

Nøhr sparkede til venstre for Morten Haastrup i HB Køgemålet, der flot fik begge hænder på det eller velplacerede spark.

Morten Haastrup viste også i midt i halvlegen, at han skulle have en god dag, da han kom ud og blokerede Martins Retov forsøg på kanten af det lille felt, efter Ken Fagerberg flot havde lagt bolden af til sin anfører, der desværre for Horsens tøvede længe nok til, at Haastrup kom ud og dækkede af.

Se også: Brøndby heldige i målfest

Afleveringen til Retov var det eneste produktive Fagerberg fik lavet i kampen. Den svenske angriber har kun scoret syv mål i sine nu 50 superligakampe, og nummer otte kommer nok til at vente et stykke tid, for efter godt en halv time måtte Fagerberg lade sig udskifte med noget, der lignede en fiber eller forstrækning i venstre lår.

Efter pausen kom der lidt mere kød på kampen, men det var mod forventning ikke Horsens, der havde strammet sig an. Trods et par chancer til gæsterne, lignede de mere Den Gule Morfar end Den Gule Fare, og det udnyttede et nu tændt HB Køge-mandskab til deres fordel.

Først smækkede Martin Christensen et indlæg benhårdt ind i panden på Tobias Thomsen, der sikkert og uden chance for stortalentet Frederik Rønnow, headede bolden i kassen til en fortjent 1-0-føring.

Horsens prøvede at svare igen, men virkede overraskende tunge i støvlerne, og den ekstra vægt var også indtruffet hos målmand Rønnow, der helt usædvanligt for sit fantastiske forår lod et indlæg fra HB Køges anfører Thomas Sørensen sejle over sig og ind i det lange hjørne.

Ikke noget at sige til, at unge Frederik Rønnow lige lå og græmmede sig lige et øjeblik.

Men kort før tid lignede hjemmeholdet pludselig et hold, der blev bange for at vinde, og med tre minutter tilbage fik Martin Spelmann ud af ingenting hevet en reducering hjem. Det lagde pres på HB Køge, der kun hang i med det yderste af neglene

Heldigvis for hjemmeholdets spillere og fans var neglene lige præcis lange nok til at holde hele vejen hjem, og med sejren på 2-1 fik HB Køge deres første sejr på hjemmebane siden 21. august, hvor Silkeborg blev besejret med 3-0.

HB Køge nærmer sig med de tre velfortjente point Lyngby på ligaens næstsidsteplads. HB Køge har 18 point, Lyngby har 22 point, mens OB over nedrykningsstregen har 27 point med en kamp i hånden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere