Haastrup: Vi blev lidt bange for at vinde

HB Køges målmand snuppede et straffespark mod Horsens

2-0 er den farligste føring, lyder et af de dummeste udsagn, der er sagt i dansk fodbold. Men pludselig så udsagnet ikke så tosset ud endda, da HB Køge fik slået AC Horsens med 2-1.

- Det begynder allerede lidt før, at Horsens får reduceret. Vi begynder måske at tvivle lidt på, at det kan holde hjem, siger Morten Haastrup til ekstrabladet.dk.

Hjemmeholdets målmand stod en fejlfri kamp og snuppede blandt andet et straffe fra Anders Nøhr.

- Jeg var 99,9% sikker på, at jeg skulle gå til venstre, men jeg var ikke sikker på, at han ville sparke der, siger Morten Haastrup der satsede rigtigt og flot kom ud til et ellers ikke dårligt sparket straffe.

Se også: Sur Horsens-forsvarer: Kan ikke bruge det til en skid

Men det var ikke det eneste flotte ved bundholdets indsats i dag. HB Køge insisterede på at spille fodbold, og det bragte dem på 2-0, men da sejren skulle køres i hus, begyndte det at se noget usikkert ud i hjemmeholdets bagerste rækker, næsten som om at HB Køge blev bange for at vinde.

- Allerede inden Spelmann får scoret er det usikkert ud. I hvert fald de sidste ti muntter, var det ikke særligt effektivt, det vi lavede, indrømmer Haastrup.

- Men vi holdt heldigvis hjem, og det var lækkert.

Spørgsmålet er dog, hvor meget HB Køge kan bruge sejren til, for holdet er stadig isoleret i bunden af Superligaen, men Morten Haastrup mener alligevel, at sejren er en masse værd.

- Vi kan bruge dene sejr til en masse. Vi er et hold, der skal udvikle sig, og det gør vi kun med sejre.

- Og vi tror stadig på, at vi kan blive oppe, og vi kæmper indtil sidste kamp, understreger Morten Haastrup.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere