HB Køge-profil tabte 12 kilo på en måned

23-årige Nicolaj Madsen har mistet op mod 12 kilo af sin kampvægt til sygdom op til forårstræningen

Nicolaj Madsen har haft en hård vinter. (Foto: Claus Bonnerup)
Nicolaj Madsen har haft en hård vinter. (Foto: Claus Bonnerup)

Når Superligaen starter forårssæsonen handler det for HB Køge om overlevelse i landets bedste række.

Herfølge-klubben ligger isoleret i bunden, og skal lave 'en Randers' for at spille med igen til næste sæson, men optakten har ikke været optimal for en af klubbens største profiler.

Den 23-årige midtbanespiller Nicolaj Madsen har lidt et alvorligt vægttab på grund af sygdom, og er derfor mødt stærkt svækket op til forårstræningen.

Syg i en måned
- Først lå jeg syg i 20-25 dage med lunge- og halsbetændelse. Det var en voldsom omgang som betød, at jeg tabte mig 10-12 kilo - og nu hører jeg jo i forvejen ikke ligefrem til sværvægterne, så det var virkelig noget, der kunne mærkes, siger Nicolaj Madsen til DAGBLADET.

Siden har han endda været så uheldig at pådrage sig en lyskenskade, men nu meldes den tidligere Haslev-spiller fit for fight.

HB Køge møder 4. marts AC Horsens.

0 kommentarer
Vis kommentarer