Køge-anfører har ikke givet op

Nedrykningsfavoritterne fra HB Køge måtte nøjes med 0-0 mod Sønderjyske, men anføreren tror stadig på overlevelse

HB Køges Henrik Toft (tv.) forsøger sig med et hovedstød i kampen mod SønderjyskE. (Foto: Jesper Dall/Polfoto)
HB Køges Henrik Toft (tv.) forsøger sig med et hovedstød i kampen mod SønderjyskE. (Foto: Jesper Dall/Polfoto)

Det ser efterhånden noget sort ud for HB Køge i bunden af Superligaen, hvor sydsjællænderne efter 0-0 mod Sønderjyske fortsat har langt op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Kun Randers har efter 14 spillerunder samlet færre point sammen, men det betyder ikke, at holdet er klar til at give op.

- Det er svært at sætte procenter på vores overlevelseschancer, men vi fortsætter med at kæmpe for det. Hvis vi kan gå til pause med et hul på fem point, så tror jeg godt vi kan hente de nødvendige point i foråret, forklarer anfører Henrik Toft.

Han ærgrede sig ligesom resten af Køge-lejren over, at man ikke havde udnyttet chancen for at tage tre point fra en direkte konkurrent og mente, at det sønderjyske hjemmehold kunne være mest tilfredse med resultatet.

- Der var mere tale om en slåskamp end en fodboldkamp, men som sådan kan Sønderjyske være mere tilfredse med det ene point, end vi kunne, fordi de dermed bevarer deres forspring til bunden, siger Henrik Toft.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere