Dyrere end Zanka: Superliga-bejler scorer kassen på bombersalg

Vejle får 20 millioner for at sende Dominic Vinicius til den næstbedste række i Kina

Tre mål på 20 minutter... det ene i eget net. Se da Dominic Vinicius var i hopla i nøglekampen mod Viborg.

Den langstrakte føljeton omkring Vejle-topscorer Dominic Vinicius er ovre.

I løbet af fredagen bliver det officielt, at Superliga-bejlerne slipper den brasilianske bomber til den kinesiske klub Beijing Baxy - eller Beiling Enterprises Group, som er klubbens sexede, officielle navn.

Salget markerer en skelsættende dag i Vejles lange historie. For Dominic Vinicius bliver med afstand den dyreste spiller nogen sinde solgt fra næstbedste danske række - og Vejles dyreste salg gennem historien.

Ekstra Bladet forstår på kilder med indsigt i overgangen, at Beijing-klubben, der spiller i næstbedste række, betaler 20 mio. kr. for brasilianeren.

Dermed får 1. divisions-klubben mere for sin angriber end FC København fik, da de solgte Mathias 'Zanka' Jørgensen il Huddersfield i sommer.

Dominic Vinicius har været i Kina det meste af ugen for at få overgangen til at falde på plads, og der florerer allerede nu en del fotografier med angriberen med den nye klubtrøje.

Tidligere på vinteren blev Vejles unge kinesiske backtalent Xin Wang også solgt til Kina for tre mio. kr., og dermed viser Superliga-aspiranternes nye ejere, at de har flair for transfermarkedet. Historisk set har talentfabrikken Vejle ikke formået at tjene alverden på sine spillere.

Vejle topper lige nu 1. division og er favoritter til at snuppe den direkte oprykningsplads til Superligaen. Men for at få den drøm til at gå i opfyldelse så skal hullet efter Dominic Vinicius fyldes.

Fra Slovenien forlyder det, at Vejle har budt på liga-topscorer Miljan Skrbic fra Krsko. Den 22-årige serbiske angriber beskrives som en høj, luftstærk angriber.

Se også: Vejles solstråle-historie: Talent-salg til Kina

Se også: Superliga-bejler tæt på salg af bomber-bæst

Se også: Ud af skammekrogen: Tophold benåder tre angribere

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Tipsbladet
Ærlig Zorniger: Ikke sikker på, hvor langt Kliment kan nå med sin attitude
FC Nordsjælland sender ung forsvarsspiller på leje i HB Køge
Horsens forlænger Bo Henrisens perfekte makker
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen