Så er det officielt: Derfor sælger Vejle deres topscorer

For at undgå en situation med dårlig økonomi i fremtiden har Vejle solgt sin topscorer til en kinesisk klub

Tre mål på 20 minutter... det ene i eget net. Se da Dominic Vinicius var i hopla i nøglekampen mod Viborg.

Vejle Boldklub solgte fredag officielt Dominic Vinicius til den kinesiske fodboldklub Beijing Enterprises Group FC. Du kan se den ENORME pris LIGE HER

Vejle-direktør Henrik Tønder fortæller, at salget skal bevare den økonomiske balance i 1. divisionsklubben, der i øjeblikket ligger til at rykke op i Superligaen.

- Vejle Boldklub var for halvandet år siden tæt på at lukke. Da klubben blev reddet, satte vi os to meget vigtige målsætninger.

- Først og fremmest skulle vi have en forretning i balance, så Vejle Boldklub aldrig kom i samme situation igen.

- Herunder var udviklingen samt salg af spillere et vigtigt parameter. Samtidig skulle Vejle Boldklub på sigt genetablere sig i toppen af dansk fodbold, siger Henrik Tønder til klubbens hjemmeside.

Direktøren ser salget som et led i en strategiplan, der blev lagt i sommeren 2016, da Vejle blev reddet fra konkurs, og Andrew Zolotko sammen med Klaus Eskildsen sikrede sig ejerskab over klubben.

For Dominic Vinicius er skiftet til den næstbedste række i Kina en drøm, der går i opfyldelse.

- Først og fremmest vil jeg takke klubben for at lytte til mit ønske om at skifte. Det betyder meget for mig, og det betyder også meget for min familie i Brasilien.

- Jeg har været meget glad for at være i Vejle. Alle i og omkring klubben og særligt tilhængerne har fået mig til at føle mig hjemme og har altid været støttende. Min udvikling skyldes i høj grad disse ting.

- Jeg er meget glad for, at jeg nu får chancen for at komme til Kina, men jeg er blevet Vejle-fan, og det vil jeg være uanset, hvor jeg kommer til at spille henne i verden, fortæller Dominic Vinicius.

23-årige Dominic Vinicius lavede ni ligamål for Vejle i efteråret. Angriberen kom til Vejle i sommeren 2016, og i sidste sæson blev han topscorer i den næstbedste række med 15 mål.

Dominic Vinicius har i alt lavet 24 mål i 46 kampe for klubben.

Se også: Dansk angriber skifter til Holland

Se også: Ydmyget af Barcelona: Se dansker med årets fejlaflevering!

Ulrik Balling hænger skrigende i luften efter et spark af Viborgs Carsten Dethlefsen. Viborg-spillerne huskes som en af de hårdeste hunde i Superligaens historie. Foto: Viggo Landau Sport og Spil Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen