Ansatte flygter fra DBU

Der er dårligt arbejdsmiljø i den kommercielle afdeling hos DBU, fortæller kilder til Ekstra Bladet. Fem medarbejdere er stoppet i løbet af efteråret 

Den ansvarlige for billetsalget i Parken har fået en fratrædelsesaftale i DBU. Hele fem medarbejdere er stoppet i den kommercielle afdeling i løbet af de seneste måneder hos DBU. Foto: Jens Dresling.
Den ansvarlige for billetsalget i Parken har fået en fratrædelsesaftale i DBU. Hele fem medarbejdere er stoppet i den kommercielle afdeling i løbet af de seneste måneder hos DBU. Foto: Jens Dresling.

Det vil være synd at sige, at julefreden har sænket sig over DBU’s kontor i Brøndby.

Det har godt nok været et fremragende landsholdsår på både herre- og kvindesiden, men på de indre linjer ulmer uroen på DBU Allé.

Det er i den kommercielle afdeling, at den er helt gal. 

Adskillige af hinanden uafhængige kilder med dyb indsigt i forholdene i DBU taler om et betændt arbejdsmiljø og et elendigt arbejdsklima i afdelingen, der bliver ledet af kommerciel direktør Ronnie Hansen.

Han startede 1. december 2020, og siden har der været en stor udskiftning i den kommercielle afdeling. 

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er fem medarbejdere alene inden for de seneste måneder forsvundet fra den kommercielle afdeling i DBU og flere kan være på vej væk i nærmeste fremtid.

I hvert fald er én blevet fyret, andre har selv valgt at sige op. En har endda sagt farvel uden at have et nyt job på hånden.

De er forsvundet fra DBU

I løbet af efteråret er fem medarbejdere med tilknytning til den kommercielle afdeling stoppet i DBU:

Anders Hagen, fankoordinator – har selv sagt op. 

Birgitte Andersen, projektleder – fyret.  

Claus Nisbeth, commercial manager– har selv sagt op. 

Pouline Strudahl – campaign manager – har selv sagt op. 

Rasmus Willeberg, billetanvarlig – har fået fratrædelsesaftale på eget initiativ - stopper med årets udgang. 

Ronnie Hansen har tidligere været eventchef i Odense. Abejdsklimaet i DBU, hvor han nu er kommerciel direktør, beskrives som betændt. Foto: Thomas Emil Sørensen.
Ronnie Hansen har tidligere været eventchef i Odense. Abejdsklimaet i DBU, hvor han nu er kommerciel direktør, beskrives som betændt. Foto: Thomas Emil Sørensen.

Ledelsesstil er samtaleemne
Det har fået uroen til at sprede sig i huset, og Ronnie Hansens ledelsesstil er ifølge Ekstra Bladets oplysninger et samtaleemne både internt i huset og udenfor betonbunkeren i Brøndby.

Ronnie Hansen overtog stillingen fra Jesper Lind Andersson, der blev fyret i sensommeren 2020.

Den nye DBU-direktør, Jakob Jensen, ønskede en anden profil på posten og valget faldt på Ronnie Hansen.

Hans ansættelse har, ifølge en række kilder, været som at kaste en bombe ned i afdelingen, og han beskrives som direkte fejlcastet til jobbet. 

Han beskrives også som en meget temperamentsfuld og højtråbende chef, der kan tale kontant til sine medarbejdere, ligesom han er en stor arbejdsnarkoman, der forventer samme engagement og arbejdsvillighed fra sine medarbejdere.

Udvikling kræver forandringer

Ekstra Bladet har forelagt kritikken om medarbejderflugten og det dårlige arbejdsmiljø i DBU’s kommercielle afdeling for Ronnie Hansen.

Han har kun ønsket at svare skriftligt. Han har fået tilsendt en række spørgsmål, som han ikke ønsker at svare på direkte. Til gengæld har DBU’s kommercielle chef sendt et statement.

Her skriver han:

- 1. december 2020 tiltrådte jeg som kommerciel direktør med den opgave at udvikle DBU’s kommercielle forretning og øge indtjening ganske betragteligt. Det er vi i fuld gang med og det har krævet en ændring i afdelingens kompetencer og fokus, skriver Ronnie Hansen og tilføjer:

 - Markedet for partnerskaber ændrer sig hurtigt og vores partnere forventer at vi udvikler os. Vi har skruet op for digitaliseringen og fokuserer på andre forretningsområder end tidligere.

- Derfor har der været stillet nye krav til kompetencer i afdelingen, hvilket har fået nogle ansatte til at søge andre udfordringer. Det er helt naturligt i organisationer med store forandringer. 

 - Nu er der kommet nye ansatte, der bidrager med en anden kultur omkring både arbejdsmiljø og professionalisme, og sammen med de dygtige folk der var her i forvejen, skaber de optimisme og gode resultater, til glæde for DBU og dermed også til glæde for dansk fodbold, slutter Ronnie Hansen. 

Spørgsmålene, han ikke vil svare på

Her er spørgsmålene, han ikke vil svare på

1. Du har været ansat ét år i DBU. Hvad tænker du om fem arbejdere er forsvundet med tilknytning til din afdeling inden for de seneste måneder?

2. Hvordan vil du beskrive arbejdsmiljøet/klimaet i din afdeling?

3. Kan du genkende billedet af en afdeling præget af uro, dårligt arbejdsklima og dårlige arbejdsmiljø?

4. Føler du, at din ledelsesstil skiller vandene i forhold til dine medarbejdere?

 

Der var fuldt hus i Parken til EM og de efterfølgende kampe i efteråret. Manden med ansvaret for billetsalget har fået en fratrædelsesaftale i DBU. Foto: Finn Frandsen.
Der var fuldt hus i Parken til EM og de efterfølgende kampe i efteråret. Manden med ansvaret for billetsalget har fået en fratrædelsesaftale i DBU. Foto: Finn Frandsen.

Mandat til forandringer
Det er helt åbenlyst, at en række medarbejdere har haft det meget svært med Ronnie Hansens personlighed og ledelsesstil.

Han omtales fra flere kilder som en knivskarp og nørdet type, men samtidig virker han langtfra færdiguddannet til at arbejde med mange mennesker omkring sig.

Ekstra Bladet er bekendt med, at der er blevet klaget over Ronnie Hansens adfærd og facon til direktionen.

Beskeden retur var angiveligt, at Ronnie Hansen som kommerciel direktør har mandat til at lave ændringer, og at der var tillid til ham.

Ronnie Hansen kom til DBU fra kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese. Her var han direktør for sport, kultur og underholdning.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En dynamisk kaospilot

Det er en hårdtarbejdende bulderbasse, som DBU udpegede som kommerciel chef for Danmarks største specialforbund.

1. december sidste år tiltrådte Ronnie Hansen efter fyringen af Jesper Lind Andersson, der var den detroniserede direktør Claus Bretton Meyers opfindelse og blev sparket ud i august 2020.

Den 37-årige sønderjyde virker som en mand, der skiller vandene på sin vej mod det næste topjob.

Ronnie Hansen er flittig, energisk, men også lidt af en kaospilot. Foto: Line Ørnes Søndergaard.
Ronnie Hansen er flittig, energisk, men også lidt af en kaospilot. Foto: Line Ørnes Søndergaard.

Ronnie Hansen er født og opvokset i Ribe, har været medejer og direktør af spillestedet Pumpehuset i København.

Han har også en fortid som kommerciel chef på spillestedet Vega og som eventchef for Odense&Co, hvor han selv valgte at trække stikket efter to et halvt års ansættelse.

Her satte han en række store initiativer i søen blandt andet Tinderbox, der er en stor fynsk musikfestival i Tusindårsskoven, og NBA 3X, der er en kæmpestor basketball event.

Siden kom han til en lederstilling i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, hvor han havde ansvaret for sport, kultur og underholdning.

Med til beskrivelsen af Ronnie Hansen hører også historien om en mand, der er meget driftig, dynamisk og arbejdsom, men også lidt af en kaospilot.

Opbakningen til landsholdet er eksploderet de seneste måneder. Men der er uro på de indre linjer hos DBU i den kommercielle afdeling. Foto: Finn Frandsen.
Opbakningen til landsholdet er eksploderet de seneste måneder. Men der er uro på de indre linjer hos DBU i den kommercielle afdeling. Foto: Finn Frandsen.

I den brede offentlighed er han nok mest kendt for i starten af året at have fået en betinget dom på otte dages fængsel for brud på navneloven.

Af principielle årsager ønskede han og hans kone ikke at navngive deres datter, fordi de er imod, at folkekirken skal stå for personregistrering.  

De stillede de op og fortalte på Go' morgen Danmark på TV 2.

Sådan gjorde vi

Historien om arbejdsmiljøet og klimaet blandt medarbejderne i Ronnie Hansens kommercielle afdeling i DBU bygger på adskillige samtaler med kilder med dyb indsigt i forholdene i DBU.

Der er tale om kilder, der har betinget sig fortrolighed for at fortælle, hvad de ved om forholdene i den kommercielle afdeling i DBU.

De mange kilder til historien har fortalt en enslydende historie om en afdeling, der er præget af et dårligt arbejdsmiljø og en meget speciel ledelsesstil.

Ekstra Bladet har vurderet, at historien om forholdene i Danmarks største specialforbund har så stor offentlig interesse, at vi bringer artiklerne, selv om kilderne optræder anonymt.

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.