Brøndby forlænger med Kahlenberg

FODBOLD: Thomas Kahlenberg og Brøndby har forlænget samarbejdet frem til 2006

De danske mestre fra Brøndby forlængede mandag kontrakten med Thomas Kahlenberg, så klubben nu har papir på den unge spiller de næste fire år.

- Kahlenberg har fået sit gennembrud i denne sæson. Han er bare 19 år og er en spiller med et stort potentiale. Han har virkelig imponeret, siger cheftræner i Brøndby, Michael Laudrup.

Derudover brugte Brøndby også mandagen til at skrive kontrakt med Næstved-spilleren Karsten Johansen. Den 21-årige angriber har i denne sæson scoret 13 mål i 15 kampe i 2. division og starter i Brøndby den 1. januar 2003. Kontrakten løber de næste to et halvt år.