Tidligere Superliga-spiller lammet af flåt

Den tidligere Esbjerg-spiller Brian Fakkenor kæmper en hård kamp mod sygdommen borrelia

Brian Fakkenor i aktion for FC Fredericia. (Foto: Ernst van Norde)
Brian Fakkenor i aktion for FC Fredericia. (Foto: Ernst van Norde)

Fejldiagnosticering.

I nogle tilfælde er det noget, der kan være et lille 'hovsa' fra den danske lægestand, mens det i andre tilfælde kan være mere alvorligt - og måske endda dødbringende.

For den tidligere superligaspiller Brian Fakkenor blev fejldiagnosticeringen efter et bid fra en flåt af den dyre slags. De danske læger opdagde nemlig ikke, at den nu 37-årige Brian Fakkenor, der også spillede i FC Fredericia i 1. divison i en lang årrække, var blevet ramt af borrelia på trods af ellers tydelig tegn på sygdommen.

I stedet for bliver fodboldsspilleren diagnosticeret med ALS (amyotrofisk lateral sklerose), hvor nervecellerne i den forreste del af rygmarven og hjernebarken (de motoriske forhornsceller) langsomt går til grunde. Disse celler styrer musklernes bevægelser, og det er derfor musklerne, der påvirkes ved ALS. Symptomerne er fremadskridende, og flere og flere af kroppens muskler vil blive lammede. I senere stadier vil også vejrtrækningen blive påvirket. Sygdommen er dødelig, og sygdomsvarigheden er som regel under fem år.

Eksperter i borrelia
Den hoppede Brian Fakkenor dog ikke på, så han henvendte sig til Nordic Clinic i København, der samarbejder med en klinik i Tyskland, der er eksperter i borrelia. Her bekræfter de Brian Fakkenors mistanke om borrelia, og konstaterer efter et lille hav af prøver, at Brian Fakkenor er ramt af en meget svær grad af borrelia.

- Han er nu så syg, at han ingen kræfter/muskler har i sine hænder/arme og lår. Han har svært ved at spise og gå selv. Hans kone er blevet hans personlige hjælper og deres to små børn kan se at deres far, som altid løb rundt og legede og spillede fodbold med dem, nu kun kan se på, de gør det, skriver Brian Fakkenors søster på den indsamlingsside, hun har oprettet til fordel for sin lillebror.

Indsamlingen er nødvendig, fordi familien ikke kan få nogen økonomisk støtte af det danske system, fordi sygdommen ikke er diagnosticeret af danske læger. Her vil lægerne nemlig ikke ændre diagnosen.

Brian Fakkenor er efter ventetid endelig kommet i medicinsk behandling på den tyske klinik i Augsburg, og har indtil videre brugt 200.000 kroner på behandlingen. Det har hjulpet, for den tidligere aktive fodboldspiller kan nu igen holde om en kop og bestik, lige som han så småt kan bevæge sig på benene igen - så længe han bliver støttet, oplyser Susanne Fakkenor Christensen.

Du kan læse mere mere om Brian Fakkenors sygdomsforløb her - og støtte familiens indsamling.

1 af 2 Den berygtede skovflåt. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 2 Brian Fakkenor i aktion for FC Fredericia. (Foto: Ernst van Norde)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen