DBU: Dommerkonflikt må vente

Tidligst i næste uge vil Dansk Boldspil-Union forholde sig til breddedommernes strejkevarsel

Anders Poulsen og de øvrige superligadommere risikerer at blive berørt af konfliktvarslet fra DFU. (Foto: Claus Bonnerup)
Anders Poulsen og de øvrige superligadommere risikerer at blive berørt af konfliktvarslet fra DFU. (Foto: Claus Bonnerup)

Dansk Boldspil-Union (DBU) vil først i næste uge forholde sig til det konfliktvarsel, som unionen har modtaget fra Dansk Fodbolddommer-Union (DFU).

Mandag aften modtog DBU en varsling om konflikt, da DFU ønsker breddedommernes omkostningsgodtgørelse per kamp hævet fra 200 til 218 kroner.

- DBU's forhandlingsgruppe under ledelse af næstformand Jesper Møller vil tidligst i næste uge forholde sig til den aktuelle meddelelse fra DFU, skriver DBU på sin hjemmeside.

DBU skriver, at unionen har frem til 31. marts til at acceptere den foreslåede sats, ellers kan DBU ikke forvente, at der vil blive afviklet kampe efter den dato.

Den varslede strejke omfatter alle fodboldkampe i Danmark fra den 1. april undtaget de tre øverste rækker hos herrerne - Superligaen, 1. division og 2. division - samt de to øverste rækker hos kvinderne - 3F Ligaen og 1. division.

DBU's kommunikationschef Lars Berendt oplyser, at DBU ikke har yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere