Jim Stjerne: Matchfixing er fodboldens største fjende

DBU's generalsekretær håber, at der fra poltisk hold kommer større fokus på fænomenet, der potentielt set kan lægge fodbolden ned

Jim Stjerne Hansen, generalsekretær i DBU, mener, at matchfixing er fodboldens største fjende.
Jim Stjerne Hansen, generalsekretær i DBU, mener, at matchfixing er fodboldens største fjende.

DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, er ikke i tvivl. Matchfixing er fodboldens største fjende.

Mandag blev FC Vestsjælland-spilleren Kristoffer Wichmann idømt et halvt års karantæne for matchfixing, men pressemødet i Fodboldens Hus i Brøndby afslørede også, at DBU ikke føler, at de har haft muligheder for at grave dybt nok i sagen og eventuelt afsløre flere forhold.

Læs også:

Kristoffer Wichmann i aktion for FC Vestsjælland. Næste kamp bliver på den anden side af sommerferien. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dansk fodbold - 4. feb. 2013 - kl. 14:23 DBU: Her er matchfixeren

- Vi har nogle muligheder, med de er begrænsede. Når en politimand kommer ind i DBU og afleverer sit politiskilt, så bliver han jo sådan set som os andre - en ganske almindelig administrator. Vi kan ikke gå ud og undersøge sagerne til bunds, og det er en udfordring.

- For vi må konstatere, at matchfixing er kommet tættere og tættere på, og er der noget, som vi i international fodbold ser som en trussel mod sporten, så er det matchfixing, siger Jim Stjerne Hansen, der nøjagtig som Michael Laudrup kalder fænomenet for fodboldens største fjende.

Læs også:

Se også: Matchfixingdømt spiller suspenderet

- Ja, jeg er enig med Michael i det. Får vi ikke fat på et tidligt stadie, så er det fodboldens største problem. Hvis folk ikke har tillid til, at de to hold inde på banen har lyst til at vinde, så lægger det sporten ned, siger DBU's magtfulde generalsekretær og håber, at fodboldunionen snart får mere hjælp i sin kamp mod fodboldens svindlere:

- Hvis vi skal til bundes, så skal det ske i et tæt samarbejde med myndighederne, og jeg fornemmer, at man fra politisk hold er blevet opmærksom på, at det her er noget, som vi bliver nødt til at bekæmpe sammen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere