Sådan snød matchfixeren

Kristoffer Wichmann spillede lystigt hos 11 forskellige forhandlere på kort tid

Kristoffer Wichmann blev mandag idømt en seks måneder-lang karantæne fra al fodbold for at have spillet på to fodboldkampe i Ekstra Bladet Cup i august 2011. Den ene deltog han selv i.

Det sker på baggrund af de væddemål, han foretog i dagene 30. og 31. august 2011, hvor han hos 11 forskellige forhandlere i København og på Frederiksberg spillede i underkanten af de tilladte 5.000 kroner.

Danske Spil hæftede sig især ved 96 kuponer på hver 500 kroner.

For serien af indskud fortsatte med samme spilmønster, selvom Danske Spil på kampdagen (31. august) valgte at sænke odds tre gange fra 2,20 til 1,70. Alligevel fortsatte indskuddene, hvorefter der blev lukket helt for spil inden kampstart.

De første 36 kuponer den 30. blev indleveret hos fire forskellige forhandlere inden for et tidsrum på bare 18 minutter.

De sidste 60 kuponer blev indleveret på kampdagen hos syv forskellige forhandlere inden for godt to timer.

Der var gevinst på alle 96 kuponer til en samlet præmie på knap 100.000 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere