Kultklub spiller kamp i Danmark

Kultklubben St. Pauli besøger til sommer Sønderjylland og spiller på det nye Gråsten Stadion

ST. Paulis kendte logo.
ST. Paulis kendte logo.

Kultklubben St. Pauli fra den tyske 2. Bundesliga kommer til Danmark til sommer.

Hamburg-klubben, der lige nu ligger til oprykning, har sagt ja til at spille på Gråsten Boldklubs nye stadion 9. juli.

Modstanderen bliver Superliga-holdet Sønderjyske. Kampen spilles klokken 18.

St. Pauli er ikke bare Tysklands, men hele Europas kultklub. Blandt andet er fanskaren kendt for ikke at pibe af modstanderne, ligesom klubbens logo og indstillingen om, at alle typer er velkomne, har gjort klubben populær.

- SønderjyskEs superligamandskab var straks med på ideen, og GB har derfor aftalt med dem, at vi låner deres kontrollører samt deres chearleaders til kampen, siger Mogens Hansen.

St. Pauli fylder før opvisningskampen 100 år, og skal i forbindelse med jubilæet spille mod klubber som Ajax, Aston Villa og Celtic.

- I Gråsten Boldklub er vi ikke uøvede i at arrangere den slags kampe, da vi tidligere - i samarbejde med Frem Egernsund - har haft besøg at både AGF og Brøndby, ligesom FC Zulu for nogle år siden samlede over 800 tilskuere på Gråsten Stadion . Den her kamp tyder dog på at blive et noget større arrangement, som vi alle glæder os meget til at planlægge og afvikle, siger Mogens Hansen, formand for Gråsten Boldklub, til Sønderborg Ugeavis.

1 af 2 St. Paulis brune spilledragt er ligesom klubben blevet berømt. (Foto: Getty Images)
2 af 2 ST. Paulis kendte logo.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere