Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Pele tiljublet i Brønshøj

Den brasilianske fodboldlegende indtog den københavnske forstad i en time, hvor han spillede fodbold med børn fra Brønshøj Boldklub

PEle på Tingbjerg Ground sammen med den tidligere danske UEFA-pressetalsmand Fritz Ahlstrøm. (Foto: Kristian Linnemann)
PEle på Tingbjerg Ground sammen med den tidligere danske UEFA-pressetalsmand Fritz Ahlstrøm. (Foto: Kristian Linnemann)

BRØNSHØJ (ekstrabladet.dk): Fodboldlegenden Pele blev tiljublet af ellevilde børn, da han i formiddag gæstede den københavnske forstads klub Brønshøj Boldklub.

Den 68-årige brasilianer med det fulde navn Edison Arantes do Nascimento er i København for at skabe opmærksomhed om Rio de Janeiros OL-kandidatur i forbindelse med IOC-kongressen de kommende dage.

Som en del af kampagnen deltog han i formiddag i et arrangement i Brønshøj Boldklub, hvor han skulle være ankommet til Tingbjerg Ground i Brønshøj kl 10.

Tiljubles af skolebørn
Men legenden trak den et kvarter, før han dukkede op og blev modtaget af såvel et stort presseopbud som hundredevis af skolebørn, der har fået fri fra Tingbjerg Skole - og som fyldte godt op på Tingbjerg Ground, hvor fodboldlegenden trænede med nogle unge spillere fra Brønshøj Boldklub.

Pele skrev ved ankomsten nogle hurtige autografer og gik efter den officielle modtagelse i klubhuset ud på banen, hvor han blev tiljublet af skolebørnene, der fra tribunen viftede med brasilianske flag og taktfast hyldede ham med 'Pele'-råb.

- Jeg takker for den flotte velkomst. Jeg elsker at være i Danmark, og jeg takker Gud for, at jeg kan være her, sagde Pele, der to gange tidligere har været i Danmark.

Rieper i Pele-trøje
Pele insisterede på at få taget holdbilleder sammen med en stribe af Brønshøj Boldklubs ungdomshold og gik derefter gået i gang med nogle småøvelser med et pigehold - i øvrigt sammen med den tidligere landsholdsspiller Marc Rieper, der iført en Pele-trøje hjalp til med øvelserne.

- Pele er den største, der har været. Det er fantastisk at få lov at møde ham, sagde Marc Rieper.

Også musikeren Master Fatman var til stede i Brønshøj, hvor vagterne havde travlt med at holde de ellevilde børn ude fra banen.

Pele selv var også i strålende humør, hilste på alle børnene og delte samtidig bolde ud til de unge, før han efter en times forlod Tingbjerg Ground for at forsætte charmeoffensiven ved et streetfodboldarrangement i Københavns Nordvest-kvarter.

ekstrabladet.dk følger løbende legendens besøg i Danmark.

1 af 2 Pele skriver autografer ved ankomsten til Tingbjerg Ground Brønshøj. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 PEle på Tingbjerg Ground sammen med den tidligere danske UEFA-pressetalsmand Fritz Ahlstrøm. (Foto: Kristian Linnemann)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen