Fodboldkamp endte i masseslagsmål

Der blev spillet mere med næverne end fødderne, da to U17- hold fra Vejle og Horsens gik amok på hinanden onsdag aften.

Politiet måtte tilkaldes, da to ungdomshold gik fra fodboldkamp til slåskamp onsdag aften. (Foto: Ekstra Bladet)
Politiet måtte tilkaldes, da to ungdomshold gik fra fodboldkamp til slåskamp onsdag aften. (Foto: Ekstra Bladet)

Der var dømt sydeuropæisk temperament i fodboldkampen mellem de to U21-hold fra Vejle og Horsens onsdag aften.

Utilfredshed med udvisning og uddelinger af gule kort fik spillerne til at fare i totterne på hinanden med sydeuropæisk vildskab.

FC Horsens og Bredballe IF fra Vejle spillede onsdag aften på Bankager Stadion i Horsens i U17-a-rækken, da kampen pludselig udviklede sig til masseslagsmål, og de unge spillere fik hurtigt forstærkning fra både forældre og tilskuere.

Kl. 20.40 blev både politi og ambulancer tilkaldt, da én af Bredballe IF's spillere havde fået et kraftigt slag i maveregionen, der gjorde, at han faldt om.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var skræmmende og frygteligt. Min egen søn var med ude at se kampen, og bagefter måtte jeg fortælle ham, at denne kamp intet havde med fodbold og fairplay at gøre, siger FC Horsens træner Søren Ahm til Vejle Amts Folkeblad

- Begge hold var lige gode om det. Der var grimt sprog fra begge sider lige fra starten af kampen, og de var lige gode om at deltage i slagsmålet.

Dommeren afbrød kampen på Søren Ahms opfordring, da tumulten brød ud. Da var der spillet 50 til 60 minutter af kampen, og FC Horsens førte 2 - 1.

Da kampen aldrig blev spillet færdig, ligger den nu som en sag på bestyrelsesniveau. Politiet har endnu ikke besluttet, om der skal rejses sigtelser i sagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere