'Vildt fedt at spille i Parken'

Line Tüchsen erkendte, at hun og Uglegårdsskolen bare var oppe mod en stærk modstander i skolefodboldfinalen

Mette Perthu i kamp med Sarah Klindt Jensen i pigernes Skolefodboldfinale. (Foto: Lars Poulsen)
Mette Perthu i kamp med Sarah Klindt Jensen i pigernes Skolefodboldfinale. (Foto: Lars Poulsen)

Godt nok er målscorer Mette Perthu stjernen på Uglegårdsskolens midtbane, men hun ville mangle det offensive overskud, hvis det ikke lige var for sådan en type, som Line Tüchsen.

Den evigt arbejdende midtbanespiller var som de andre piger fra Solrød skuffede efter finalen.

- Vi kæmpede godt, men Kjellerup Skole stillede med et rigtig godt hold.

Uglegårdsskolen oplevede et mareridt midt i første halvleg. På lidt over fem minutter slog jyderne til og bankede tre mål ind. En dejlig dag i Parken - fik en ny drejning.

- I pausen aftalte vi, at vi skulle blive ved med at kæmpe. Jeg tror, at vi faldt sammen efter det første mål, men vi kom godt igen, sagde Line Tüchsen, der alligevel havde en god dag.

- Det var vildt fedt at spille i Parken, og vi kunne høre vores eget publikum hele tiden, sagde hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere