Rørt Martin Laursen årets spiller

Martin Laursen var tæt på tårer, da han mandag aften blev kåret til årets fodboldspiller i Danmark

Martin Laursen vandt prisen som årets fodboldspiller i Danmark 2008. (Foto: Thorkild Amdi)
Martin Laursen vandt prisen som årets fodboldspiller i Danmark 2008. (Foto: Thorkild Amdi)

Landsholdets og Aston Villas comeback-kid Martin Laursen vandt mandag aften prisen som årets danske fodboldspiller 2008.

Martin Laursen var i næsten to år væk fra 'aktiv tjeneste' på det danske landshold på grund af en knæskade, som truede med at slutte hans karriere. Så det var en rørt Laursen, der modtog prisen ved Dansk Fodbold Award-showet i Cirkusbygningen.

- Da jeg for tre år siden blev opereret af en af verdens bedste knæspecialister, og han bagefter sagde til mig, at jeg måske ikke ville komme til at spille fodbold igen, havde jeg ikke troet, at jeg ville komme til at stå her i dag, sagde Laursen.

Den danske landsholdsspiller udtrykte stor stolthed over at modtage prisen og takkede derefter sin familie.

- Jeg vil ikke kigge på dig nu, mor, for så begynder jeg at græde, sagde Laursen.

Forsvarsspilleren vandt prisen for snuden af tre andre nominerede: Daniel Jensen (Werder Bremen), Christian Poulsen (Juventus) og Nicklas Bendtner (Arsenal).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere