Uglerne flyver til Parken

Uglegårdsskolen piger besejrede Marbækskolen med 2-1, og er som det sidste hold klar til finalerne i Parken

Uglegårdsskolens anfører, Mette Perthu-Hansen, stod for kampens store oplevelse, da hun scorede sejrsmålet til 2-1. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Uglegårdsskolens anfører, Mette Perthu-Hansen, stod for kampens store oplevelse, da hun scorede sejrsmålet til 2-1. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Den sidste semifinale i årets skolefodboldturnering startede i fuld fart. Allerede i det femte minut bragte hjemmeholdet sig i front på et flot hovedstød af Simone Otto. Marbækskolen pressede på, og kun to minutter efter første mål, udlignede Rikke Ross Hansen ved nemt at prikke bolden i mål efter tumult i feltet.

Kampens helt store øjeblik kom et kvarter inde i første halvleg. Hjemmeholdets anfører, Mette Perthu-Hansen, afdriblede tre modstandere, og fra kanten af feltet tyrede hun bolden op i nettaget. Hjemmeholdets tilskuere gik amok, og larmen og stemningen var unik under resten af kampen.

Marbæk-pigerne sad tungt på 2. halvleg, men trods massivt pres formåede hjemmeholdet at holde dem fra scoring. Dermed er Uglegårdskolens piger med en sejr på 2-1 klar til finalen i Parken. Her møder de Kjellerup Skole, som i en forrygende kamp slog Søhusskolen i den første semifinale.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere