Hvad er årets fan-oplevelse?

Store fodboldoplevelser skyldes delvist tilskuernes opbakning. Hvilken oplevelse har været den største i 2008. Giv din stemme her

FC Midtjyllands fans har sat deres tydelig præg på hjemmebanen SAS Arena. (Foto: Jens Dresling)
FC Midtjyllands fans har sat deres tydelig præg på hjemmebanen SAS Arena. (Foto: Jens Dresling)

Du kan nu være med til at bestemme, hvilken fan-præstation, der, i forbindelse med en stor fodboldmæssig oplevelse, har sat sit præg på fodboldåret.

Du kan til højre give din stemme på, hvem af de fire nominerede, der skal have prisen som årets fan - og læse nomineringerne herunder.

Prisen gives til en ekstraordinær præstation på fodboldbanen kombineret med en fantastisk oplevelse på tilskuerpladserne skabt af fans og supportere. En helhedsoplevelse, der på alle punkter er enestående - og en oplevelse, der vil blive husket mange år frem af hele Fodbold-danmark.

AaB og AaB Support Club

Til stor glæde for ikke bare lokale fans men for alle danske fodboldfans lykkedes det i år AaB at kvalificere sig til den mest prestigefyldte europæiske klubturnering, Champions League. AaB går forrest i et for danske klubhold flot europæisk år, og samtidig er klubbens fans i høj grad med på lægterne og støtter de lokale helte – også når nordjyderne rejser udenlands for at få point til CL-kontoen.

Landsholdet og rød-hvide supportere

Med sejren i Portugal viste det danske landshold, at man for alvor skal regne med holdet i kampen om en plads ved VM 2010. 3-2 sejren var den mest meriterende på udebane i mange år, og samtidig satte de danske tilskuere et fantastisk præg på tingene på Estadio Alvalade i Lissabon. Landsholdet kan overvintre på en flot 1. plads i VM-kvalifikationens gruppe 1.

FC Midtjylland og Black Wolves

Sidste sæsons sølvvindere regerer på SAS Arena i Herning. Holdet satte nyligt ny SAS Liga rekord med 27 hjemmebanekampe i træk uden nederlag. Ulvene er nærmest urørlige på hjemmebane, hvor de lokale supportere ”Black Wolves” altid er klar med massiv opbakning. FCM har takket for opbakningen ved at forære fanklubben en fanlounge. Klub og fans har sammen skabt en platform for et tæt og positivt fællesskab og ikke mindst - endnu større fodboldoplevelser.

Kvindelandsholdet og rød-hvide supportere

Med 1-0 sejren over Ukraine på hjemmebanen i Viborg den 1. oktober sikrede de danske kvinder sig endnu en deltagelse ved EM. Sejren kom i land efter flot fight og dansk overtag i de sidste 30 minutter af kampen, på en aften hvor hele 9.152 tilskuere skabte en flot og intens rød-hvid kulisse på Viborg Stadion. Noget holdets spillere ellers mest er vant til fra slutrunder, men som i høj grad spiller en rolle, når de danske spillere også skal præstere og skabe resultater på hjemmebane.

Afstemningen løber til 9. november. Du kan se kåringen i DBU's Fodboldaward 2008, der finder sted i Cirkusbygningen 17. november.

1 af 4 Daniel Agger kastede sin spillertrøje ud til de danske fans efter sejren i Lissabon. (Foto: Lars Poulsen)
2 af 4 Det danske damelandshold sikrede sig en plads ved EM med sejren over Ukraine i Viborg. (Foto: Claus Bonnerup)
3 af 4 AaB's mange fans har gennem hele året skabt en lækker atmosfære på Energi Nord Arena. (Foto: Mick Anderson)
4 af 4 FC Midtjyllands fans har sat deres tydelig præg på hjemmebanen SAS Arena. (Foto: Jens Dresling)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere