Debat: Har David headet for meget?

Set fra et bogsalgs-synspunkt har David Nielsen sikkert gjort alt rigtigt. Men der kommer mange underlige ting frem. Har alle de hovedstød sat sine spor?

Her ses David Nielsen i OB-trøjen - fra en kamp der endte 1-1, men som han ville vinde. Han ejes stadig af klubben, men er udlejet til Strømgodset i Norge (Foto: Lars Poulsen)
Her ses David Nielsen i OB-trøjen - fra en kamp der endte 1-1, men som han ville vinde. Han ejes stadig af klubben, men er udlejet til Strømgodset i Norge (Foto: Lars Poulsen)

David Nielsen har bedt om en 'åben debat'.

'Hvad du ønsker skal du få' her op til jul, hvor du drømmer om en bestemt bog - kunne det være selvbiografien 'Sorte Svin'? - ligger under rigtig mange træer.

Og der er nok at tale om.

David: 'Jeg gik på banen for at tabe'.

Fakta: Kampen endte 1-1, du fik dinøkonomiske bonus på 300.000 kr. Hvor klogt - på en skala fra 0 til 10 - er det så at gøre opmærksom på, at man ikke engang kan tabe, når man så gerne vil?

David: 'Jeg flækkede ham (Allan Gaarde) fordi han igen talte italiensk'

Fakta: Du sparkede en holdkammerat brutalt ned. Hvor irriterende - på en skala fra 0 til 10 - er det, at folk taler italiensk til fodboldtræning og hvad skal man gøre ved det i Italien?

David: Dansk presse er rå og brutal, derfor har jeg skrevet en rå og brutal bog.

Fakta: Øh, dansk presse har også TV-programmer, har bogen også det? Fint nok med din mening om aviserne, men på redaktionerne er man ikke så brutale, at vi sparker kollegerne ned.

David: Jeg er sød og rar mod alle, men er kun blevet mødt med modgang.

Fakta: Tudekiks har du vel råd til.

David var dybt involveret i at sende en spillekiosk ud i konkurs, da han sammen med bl.a. Jimmi Nielsen spillede på klods og ikke kunne betale.

Fakta: David har altid været interesseret i penge, meget interesseret. Men når man ikke kan tabe en kamp med vilje, hvorfor skulle man så kunne tippe resultatet af andre spilleres arbejde? Og behøver din drøm om den store gevinst at koste andre mennesker deres arbejde?

Siger David bare det, som alle andre holder kæft med? Er han bare befriende ærlig eller tænker han bare præcis lige så godt som en fodbold?

Nationen!s medlemmer kan diskutere det her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere