Carl Nielsen er død

FODBOLD: Den tidligere DBU-formand blev 80 år

Formand for Dansk Boldspil-Union (DBU) fra 1977 til 1990, Carl B. Nielsen, er død, 80 år.

Under Carl Nielsen gennemgik dansk fodbold forvandlingen fra den pure amatørisme til professionelle forhold. Han var med til at finde og ansætte Sepp Piontek som landstræner i 1979 - et scoop, der var stærkt medvirkende til for første gang at bringe det danske landshold i EM- og VM-slutrunder.

Carl Nielsen var opså centralt placeret i Dansk Idræts Forbund, Dansk Tipstjeneste og eliteorganisationen Team Danmark, ligesom det europæiske fodboldforbund UEFA gjorde brug af hans evner og arbejdskraft.

Carl Nielsen, der boede hele sit liv i Hornbæk, var uddannet på Københavns Teknikum. I 46 år var han ansat på Helsingør Skibsværft, hvor han blev overingeniør og senere driftschef for maskinafdelingen.

/ritzau/
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen