TV: Hattrick af AaB's fødselsdagsbarn

AaB blev sat i gang af tvivlsom kendelse, da Kasper Kusk - der søndag fyldte 22 år - sænkede Randers FC med hattrick

Kasper Kusk garnede tre gange mod Randers FC. (Foto: Charlotte de la Fuente.)
Kasper Kusk garnede tre gange mod Randers FC. (Foto: Charlotte de la Fuente.)

RANDERS (Ekstra Bladet): Mon ikke landstræner Morten Olsen kraftigt vil overveje, om det ikke kunne være nyttigt at placere AaB's Kasper Kusk i startopstillingen til fredagens venskabskamp mod Norge?

Han var den ubetingede hovedperson og kampens største oplevelse, da AaB besejrede Randers FC 4-1 i aftenens Superligakamp og dermed holdt trit med FC Midtjylland i toppen.

De tre point betyder, at AaB på andenpladsen er tre point efter de førende midtjyder, mens afstanden til FCK på tredjepladsen er seks point.

Stærkt medvirkende til kampens forløb var, at AaB fik tilkendt straffespark i det sjette minut, da Kasper Kusk blev fældet af Adama Tamboura.

Kasper Kusk, der søndag fyldte 22 år, tog sig selv af straffesparket. Et slattent spark, som Peter Friis Jensen snuppede, men til alt held for AaB dømte dommer Lars Christoffersens omspark, da han angiveligt mente, at en Randers-spiller var løbet ind i feltet, før straffesparket var taget.

TV: Kusk scorer på straffe - i andet forsøg

Randers uden profiler
I anden omgang svigtede Kasper Kusk ikke, og det gjorde han heller ikke i det 19. minut, hvor han blev dobbelt målscorer. Svenske Rasmus Jönsson røg igennem i venstre side og serverede på midten bolden for fødderne af Kasper Kusk. I sig selv ikke en alarmerende situation, men med et par hurtige driblinger var tre Randers-forsvarere sat af, hvorefter han med et fladt skud satte bolden i mål.

Randers var i startopstillingen uden skadede Christan Keller, karantæneramte Jonas Borring og Jonas Kamper, og savnet af de tre profiler var mærkbart.

Første forsøg inden for målrammen kom i halvlegens sidste minutter ved Adama Tamboura. Så snart Randers nærmede sig AaB-målet, endte spillet i det rene ingenting. AaB's Lasse Nielsen var stærkt spillende i midterforsvaret og havde godt styr på Ronnie Schwartz og Nicolai Brock-Madsen.

Det var sjældent, at Randers overhovedet var i nærheden af AaB's mål, så situationen kunne kategoriseres som farlig. På midtbanen var Christian Keller erstattet af det 20-årige talent Nicolai Poulsen, og akkurat som de Randers-spillere slap han ikke heldigt fra opgaven i første halvleg, hvor AaB med hurtigt pasningsspil neutraliserede Randers' fysiske styrke.

Akkurat, som Randers' forsøg på at slå igen, blev neutraliseret efter bare fire minutter af anden halvleg. Anders K. Jacobsen tog et godt løb ind i feltet og afleverede på tværs til Kasper Kusk, der tæt under mål fuldendte sit første hattrick i Superligaen.

Rødt kort og stort drama
Og Viktor Lundberg rammede meget godt hjemmeholdets præstation ind, da han i fri postion stående i det lille felt hamrede bolden langt over mål. Først tæt på lukketid lykkedes det Randers at presse AaB. Indskiftede Martin Svensson reducerede til 1-3 på et forrygende frisparksskud, og efterfølgende blev AaB forskrækket af et skud på stolpen og i det hele taget alarmerende tumult i efter felt.

TV: Se Svenssons smukke frisparksmål

Mest dramatik opstod der dog i modsatte ende få minutter før tid, da Randers Theodor Elmar Bjarnason blev udvist for i frustration mod dommeren at kaste sig rundt i græsset. Forinden havde han fået en advarsel.

I det hele taget så Randers ud til at være så misfornøjet med det hele, at de kort efter udvisningen slækkede på koncentrationen, så Nicolai Thomsen forholdsvis ubesværet kunne score til slutresultatet 4-1.

TV: Rødt drama i Randers - én slap, en måtte ud

[

15. spillerunde i Superligaen:

Viborg-FC Midtjylland 2-3 (0-1)
0-1 Marco Larsen (30. minut). 1-1 Aleksandar Stankov (61. minut). 1-2 Jeppe Curth (65. minut). 1-3 Jeppe Curth (86. minut). 2-3 Kevin Mensah (88. minut)
Udvisning: Petter Andersson, FC Midtjylland (79.)
Tilskuere: 7.563

FC Nordsjælland-SønderjyskE 3-0 (2-0)
1-0 Kim Aabech (28. minut/str.). 2-0 Joshua John (41. minut). 3-0 Joshua John (90. minut)
Tilskuere: 3.217

OB-FC Vestsjælland 1-3 (0-2)
0-1 Lasse Nielsen (14. minut). 0-2 Joel Tshibamba (30. minut). 0-3 Jean-Claude Bozga (48. minut). 1-3 Mostafa Abdellaoue (68. minut).
Tilskuere: 7.813.

Esbjerg-FC København 1-1 (1-0)
1-0 Olof Mellberg (17. minut/selvmål). 1-1 Rurik Gislason (69. minut).
Tilskuere: 7.663.

Brøndby-AGF 3-0 (0-0)
1-0 Riza Durmisi (56. minut). 2-0 Lebogang Phiri (72. minut). 3-0 Kenneth Zohore (74. minut)
Tilskuere: 12.790.

Randers FC-AaB 1-4 (0-2)
0-1 Kasper Kusk (7. minut/str.). 0-2 Kasper Kusk (19. minut). 0-3 Kasper Kusk (47. minut). 1-3 Martin Svensson (72. minut). 1-4 Nikolaj Thomsen (89. minut)
Udvisning: Elmar Bjarnason, Randers FC (87.)
Tilskuere: 5.624.

Topscorerlisten:

Thomas Dalgaard, Viborg 10

Morten Duncan Rasmussen, FC Midtjylland 8
Ronnie Schwartz, Randers FC 8

Kasper Kusk, AaB (3) 7

Emil Larsen, OB 6
Simon Makienok, Brøndby 6
Sylvester Igboun, FC Midtjylland 6

Casper Sloth, AGF 5
Dennis Sørensen, FC Vestsjælland 5
Igor Vetokele, FC København 5
Jakob Ankersen, Esbjerg 5
Kevin Mensah, Viborg 5
Mick van Buren, Esbjerg 5
Nicolai Jørgensen, FC København 5

]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere