FCK's uheldige helt: Jeg ER videre

Lars Jacobsen fejlede stort, da han spillede håndbold mod Juventus, men har allerede lagt bommerten bag sig

Lars Jacobsen i duel med Juventus' Paul Pogba (Foto: AP)
Lars Jacobsen i duel med Juventus' Paul Pogba (Foto: AP)

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Det var en ren tilståelsessag fra Lars Jacobsen, da han i minutterne efter nederlaget mod Juventus erkendte, at han havde kvajet sig ’big time’ i situationen, hvor den rutinerede landsholdsback tog armen til hjælp, da han ville cleare et italiensk indlæg.

Dagen derpå var de to straffespark stadig det store tema, da FCK-spillerne tog sig en let restitutionstræning på KB’s anlæg.

- Alle laver fejl. Olof Mellberg blev bare snydt af en godt spillende Llorente ved det andet straffespark, mens Lars Jacobsens fejl var meget større.

Se også: Eksperternes Europa-dom: Så gode er FCK's chancer



Se også: TV: Skuffet FCK-stjerne langer ud efter sit forsvar

- Han fjernede blikket fra bolden. Er man i tvivl, må man heade til bolden, sagde Ståle Solbakken i den bidende kulde på Frederiksberg.

Han fastslog, at selvom det var en dyr bommert af kaptajnen, så var den ikke værre end, at man selvfølgelig kan grine lidt ad det, der mindede om et baggerslag i volleyball.

- Intet er for alvorligt til at joke med, men spørger du Lars, tror jeg ikke, han er særligt tilfreds med den situation, smilede Solbakken.

Se også: Derfor jublede Mellberg ikke over sin scoring



Se også: Sådan lever FCK i Europa

Og Lars Jacobsen var da heller ikke ligefrem ved at omkomme af grin over sin dyre fejl.

- Jeg vælger den dårligste løsning af alle. Det er vel, hvad der er at sige om den sag.

- Hvor lang tid bruger man på at komme over sådan en fejl?

- Den ER jeg kommet over. Evner man ikke at komme videre efter sådan en fejl, skal man nok finde sig et andet job.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere