Spillernes dom: Her er årets hold

Seks nye ansigter i forhold til sidste år

Jores Okore har trods sin alvorlige skade, som satte ham ud af spillet efter tre kampe for Aston Villa, fået genvalg. (Foto: Lars Poulsen)
Jores Okore har trods sin alvorlige skade, som satte ham ud af spillet efter tre kampe for Aston Villa, fået genvalg. (Foto: Lars Poulsen)

Talenter præger startopstillingen på det mandskab, som Spillerforeningen onsdag offentliggjorde som årets hold.

Seks nye ansigter finder man, og blandt dem Esbjergs 23-årige back Peter Ankersen, AGF's 21-årige midtbaneprofil Casper Sloth, Ajax Amsterdams 21-årige Nicolai Boilesen og 19-årige Viktor Fischer samt den danske kantspiller fra Toulouse, 22-årige Martin Braithwaite.

Gennemsnitsalderen er således blot 23 år eller knap to år yngre end i fjor.

Sidste nye ansigt er Kasper Schmeichel, der afløser Anders Lindegaard efter tre år på posten.

Størst rutine på årets hold har Daniel Agger. For tiende år i træk blev Liverpool-forsvareren peget på af sin kollegaer.

Se også: Ikke god nok til Real Madrid ... men kan komme på Årets Hold i verden

Det er spillerne i de hjemlige ligaer samt danske spillere i udlandet, der har stemt og sat årets hold i forhold til præstationerne det seneste kalenderår.

Holdet stiller altid i samme formation som landsholdet.

0 kommentarer
Vis kommentarer