Han havde været på en næsten et døgn lang rejse fra Buenos Aires via Frankfurt til København. Derfor var det forståeligt, at Franco Mussis var en smule træt, da han landede i Københavns Lufthavn ved 14-tiden onsdag. Mere træt var han dog ikke, at han indvilgede i at træde med ud til en kort fotosession med Ekstra Bladets fotograf foran ankomsthallen.
Og så var det ellers, at den 21-årige argentiner, som er i København for at forhandle de sidste detaljer på plads med FCK samt at gennemgå et oblitorisk lægetjek, fik sig noget af et chok, da han kiggede på de snedækkede veje.
FCK-aftale med Franco Mussis trækker ud- Hold kæft hvor er her koldt, kan man frit oversætte argentinerens udbrud til, da han for første gang nogensinde satte sine fødder på dansk grund.
Kulden afskrækker dog ikke Mussis, der netop havde taget afsked med Buenos Aires' 30-35 grader, mere, end han har planer om at blive i Danmark i rigtig mange år.
- Hvis det det går efter planen, skriver jeg under på en fem år lang aftale med FC København. Det er en stor mulighed for mig at komme til så stor en klub, fastslår Franco Mussis, der endnu ikke mestrer andre sprog end spansk.
- Jeg regner med, at jeg får noget engelskundervisning, når jeg flytter til Danmark, så jeg kan tale med andre end brasilianeren (Claudemir, red.) og costaricaneren (Christian Bolaños, red.), griner Franco Mussis.