Ingen dommer: Kamp endte i farce

Træningskamp udviklede sig til farce som følge af dommerkonflikten i dansk fodbold

De danske fodbolddommere strejker i de lavere rækker i dansk fodbold.

Det fik tirsdag en almindelig træningskamp mellem danmarksserieholdet Vanløse og Skjold Birkerød fra 2. division øst til at ende i det rene hat og briller.

Kampen, der blev spillet i Vanløse Idrætspark, var uden dommer, hvorfor Morten Rutkjær overtog tjansen.

Læs også:

Se også: Dommerne undrer sig: DBU svarer ikke

Som sådan fint nok, altså bortset fra at han er træner for Vanløse.

Det fortalte Rudersdal Avis tirsdag aften.

Rutkjær måtte endda klare sig uden liniedommere. Ifølge avisen havde han mere end almindelig svært ved at holde sig objektivt til tjansen og afviste pure at tildele gæsterne et tydeligt straffespark undervejs.

Vanløses scoring til 2-0 blev også godkendt, selvom der angiveligt var tyk offside. Og det pyntede heller ikke, at Rutkjær brugte affæren til at hjælpe sine spillere med taktikken undervejs.

Læs også:

Se også: Dommerformand: Ingen vil dømme under DBU

På de to klubbers hjemmesider var der dog også efterfølgende stor uenighed om hvordan Vanløse-træneren klarede jobbet.

'På trods af den svære opgave med at skulle have flere kasketter på samtidig og undvære linjedommere, så slap Rutkjær nu ganske fint fra opgaven', skriver Vanløses hjemmeside.

Knap så positiv er tonen hos Skjold Birkerød.

'Så Morten Rutkjær, skulle du en dag blive træt af livet som fodboldtræner, så tænk endelig ikke i en dommerkarriere, for her ligger din fremtid ikke', står der blandt andet.

Kampen sluttede i øvrigt 2-0 til hjemmeholdet.

Og så kan man ellers bare krydse fingre for, at dommerne snart når til enighed med Dansk Boldspil-Union i den verserende konflikt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere