Rolig Wichmann: PR-stunt fra DBU

Kristoffer Wichmann mener, at DBU har et behov for at puste sagen mod sig op

Han kan i sidste ende risikere et civilt søgsmål og fængselsstraf for bedrageri.

Alligevel tager fodboldspilleren Kristoffer Wichmann DBU's politianmeldelse torsdag med ophøjet ro.

- Jeg tager anmeldelsen helt roligt, for jeg har intet ulovligt foretaget mig.

- DBU har tydeligvis et stort behov for at puste sagen op. Selv om man gik i medierne og lovede en kategori 2 sag kunne man ikke levere noget som helst bevis. Det er nu ved at gå op for folk, siger han i en pressemeddelelse.

Unionen har meddelt, at man ikke føler, at man alene kan løfte opgaven at undersøge sagen til bunds og har brug for myndighedernes hjælp.

- Jeg ser derfor anmeldelsen som et PR-stunt i DBUs kampagne mod mig og et forsøg på at lægge pres på DBUs appeludvalg, inden der falder en afgørelse.

- DBU har i mange måneder været i besiddelse af alle oplysninger og derfor er tidssammenfaldet mellem appeludvalgets behandling og politianmeldelsen meget gennemskuelig, siger han.

Wichmann er suspenderet af sin klub FC Vestsjælland efter at være dømt af DBU for at spille på en kamp, han selv deltog i i august 2011.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere