Sportslegenden Steen Ankerdal er død

En af sportsjournalistikkens store navne Steen Ankerdal er død - 66 år - han tabte kampen til kræften

Steen Ankerdal på arbejde (Foto: Polfoto)
Steen Ankerdal på arbejde (Foto: Polfoto)

Steen Ankerdal, en af sportsjournalistikkens store personligheder, er død i en alder af 66 år.

Steen Ankerdal var i en årrække en markant personlighed i sportsjournalistikken. Han var meningsdanner og en af pionerne, der var med til at starte TV 2 i 1988.

Han havde en fremtrædende rolle på TV 2 som sportsreporter helt frem til 1994, hvor han tiltrådte som sportschef på Ekstra Bladet.

Steen Ankerdal blev uddannet lærer fra Blaagaards Seminarium i 1970. Året forinden var han begyndt sin journalistiske karriere på Kristelig Dagblad, hvor han arbejdede frem til 1978.

Steen Ankerdal (Polfoto) Sport og Spil Nekrolog: En kriger har forladt os  

I en periode fra 1970-78 arbejdede han både som skolelærer i Hvidovre og journalist. Fra 1978 helligede han sig journalistikken på fuldtid og blev ansat på nyhedsbureauet Ritzau.

Siden gik turen til Berlingske Tidende, Billed-Bladet og Det Fri Aktuelt, inden han var med til at starte sportsredaktionen på TV 2 i 1988.

Efter fire år i chefstolen på Ekstra Bladet skiftede han til en tilsvarende stilling i 1998 til Berlingske Tidende.

Her var han et par år, hvorefter han har haft skiftende job som freelance, morgenvært og job på blandt andet Gladsaxe Bladet.

Steen Ankerdal og Sarah-Catrine Wandsø var studieværter i TV 2's  morgenTV
Steen Ankerdal og Sarah-Catrine Wandsø var studieværter i TV 2's morgenTV " Go' Morgen Danmark " (Foto: Polfoto)
 

Steen Ankerdal var særdeles vellidt sportsjournalist, fordi han altid kæmpede for, hvad han troede på. 

- Steen kæmpede en lang og tapper kamp mod kræften. Det er med stor sorg og en klump i halsen, vi har modtaget meddelelsen om Steen Ankerdals død.

- Steen har betydet rigtig meget for sportsjournalistikken. Han var et forbillede og kæmpede altid for det, han troede på, udtaler Andreas Kraul, formand for Danske Sportsjournalister.

Han uddyber:

- Jeg besøgte Steen i fredags på Riget, hvor han blev ringet op af det tyske sportsmagasin Kicker, der ville have ham til at lave en opgave forud for FC Københavns møde med Bayer Leverkusen. Selvfølgelig sagde Steen ja, udtaler formanden for Danske Sportsjournalister Andreas Kraul.

Steen Ankerdal tilbage i 2010 efter at have kæmpet mod kræften (Foto: Polfoto)
Steen Ankerdal tilbage i 2010 efter at have kæmpet mod kræften (Foto: Polfoto)
 

Steen Ankerdal fik konstateret tarmkræft i 2009 og tabte 20 kilo i løbet af en kort periode. Han kæmpede med kræftsygdommen frem til sin død.

- Jeg bliver ked af det, hver gang jeg tænker på min fars sygdom. Og han bliver aldrig kræftfri. Og det er selvfølgelig noget, der påvirker mig meget. Jeg kommer også til at tænke på mine egne børn, for alle kan blive ramt, udtalte Steen Ankerdals søn, Morten Ankerdal sidste efterår i forbindelse med knækcancer ugen på TV 2.

Steen Ankerdal var formand for Danske Sportsjournalister i flere omgange. Han havde en formandsperiode fra 1996-99 og igen fra 2003 til 2011. Han blev afløst på posten af Andreas Kraul fra Danmarks Radio.

Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen