Ballade om hjemvendt stjerne: 'Ikke blevet spurgt'

Bashkim Kadriis rygnummer er faldet OB's officielle fanklub for brystet

Et absolut flertal af OB-fans er lykkelige over Bashkim Kadriis comeback på Fyn, men offensivspillerens skifte har også medført en del rynkede bryn i fynske fankredse.

Det har ikke noget med hovedpersonen at gøre, men derimod det faktum, at OB har valgt at tildele Bashkim Kadrii trøjenummer 12.

Nummer 12 har i mere end 15 år været 'reserveret' til fansene i OB. Den seneste spiller, der bar nummer 12 i Ådalen, var Andrew Tempo.

Nu skal nummer 12 bæres af Bashkim Kadrii, og det er bestemt ikke alle, der er tilfredse med, at fansene har fået frataget deres nummer.

De Stribede, som er OB's officielle fanklub, skriver på Facebook:

'Bestyrelsen i De Stribede er IKKE blevet spurgt eller orienteret omkring nr 12. Dertil skal dog siges, at vi alle er rigtig glade for, at Bashkim er tilbage i klubben og stolte over, at han netop valgte vores klub.'

'Angående nummer 12 så ærgrer det os, at nummeret er 'udlånt' indtil sommer, for hvornår er en spiller den rette til at bære netop det nummer? Det er der nok lige så mange meninger om, som der er numre. Vi håber, at Bashkim får sit ønske opfyldt omkring et lavt nummer til sommer, og vi igen kan få nr. 12 tilbage.'

Over for fanmediet 817.dk kommenterer Rasmus Nejstgaard, der er kommunikationschef i OB, opslaget fra klubbens officielle fanklub.

- Vi er rigtig glade for, at Bashkim er vendt hjem til Odense, og vi kan se rigtig mange positive kommentarer fra fans, som er vilde med at få ham tilbage i klubben. Da vi aftalte med Bashkim, at han skulle spille i trøje nummer 12, var Marco Lund endnu ikke skiftet, og der var således ingen ledige numre.

- Derfor blev videoen vinklet, så han får udleveret sit tøj fra et kendt ansigt i fanmiljøet, så han er klar til at gå i krig for OB. Det er også derfor, at han låner trøje nummer 12 i resten af den indeværende sæson, hvilket også er afstemt med vores fankoordinator på forhånd. Heldigvis ser vi rigtig mange rose denne vinkel, hvor fansene netop udlåner deres trøjenummer til den hjemvendte kriger, lyder det fra Nejstgaard.

Bashkim Kadrii er glad for at være tilbage i OB, og han satser ikke på, at han skal til udlandet igen.

Malmö FF vil have Haji Wright. Foto: Ernst van Norde SønderjyskE Smækker kæmpe prisskilt på stjernen

Der kan stadig laves millioner i FC København. Foto: Ritzau Scanpix/Bo Amstrup FC København FCK lander kæmpe million-aftale

Vejle Boldklub har flere lysende talenter på vej, der går mod et gennembrud på førsteholdet. Foto: Vejle Boldklub Vejle Boldklub De skal redde Vejles fremtid

27 kommentarer
Vis kommentarer