Bille i kovending: Vil gøre comeback

Nicki Bille er ikke færdig med at spille fodbold, påpeger han - selv om han betragter sig handicappet for livet efter skuddrama

Hør hvad Nicki Bille havde at sige efter dommen her. Foto/producer: Jonas Olufson/Kristian Hansen

Nicki Bille havde en hård dag torsdag.

Her startede retssagen mod ham, og han havde travlt med også at tale med de fremmødte medier, der endelig kunne få ham i tale efter flere uheldige episoder, der kulminerede med en blodig skudepisode i hans lejlighed.

Flere gange bedyrede han foran Københavns Byret, at han var blevet handicappet for livet efter episoden, hvor han blev skudt i den ene arm med et oversavet jagtgevær.

Den indtraf mellem jul og nytår, efter at hans kontrakt med Lyngby var blevet revet itu som følge af et par uheldige episoder i det københavnske natteliv.

Men da han kom ud efter den første af to planlagte retsdage, forklarede han TV2 Sport, at han ser sig selv i et comeback til fodboldsporten.

- Jeg skal spille fodbold igen. Jeg kan ikke stoppe sådan her uanset hvad. Det er noget, jeg har kæmpet for, siden jeg var fem år gammel. Jeg har aldrig lavet andet. Jeg kan simpelthen ikke have, hvis det skal stoppe sådan her. Det ville ikke være respektfuldt over for min egen karriere og mig selv, siger Nicki Bille til TV2 Sport.

Han forklarer endvidere, at han har modtaget mange tilbud, og at han havde spillet fodbold den dag i dag, hvis han havde været i form.

Nicki Bille har dog haft svært ved at finde et fast ståsted, selv da han var i topform. På 13 år har han optrådt for 14 forskellige klubber, men han håber altså, at han når op på mindst 15, inden han helt stopper som fodboldspiller. 

Og faktisk bruger han skud-attentatet som katalysator for, at han igen skal komme på rette spor rent sportslilgt:

- Det her var lige ved at dræbe mig, men det har faktisk reddet mit liv. Jeg er i gang med at gøre så mange ting for, at jeg kan komme tilbage og blive den gode gamle Nicki. Jeg kæmper virkelig for det, det gør jeg virkelig.

- Nu håber jeg, at jeg kan komme i gang med at træne og komme i form til den nye sæson, siger 31-årige Nicki Bille.

Retssagen fortsætter fredag, hvor der også forventes domfældelse - Ekstra Bladet følger den tæt.

Læs mere om Nicki Billes retssag her:

Bille er tiltalt i fem forskellige forhold. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 25. apr. 2019 - kl. 19:30 Dørmand brækkede næsen

Dansk fodbold - 25. apr. 2019 - kl. 14:48 Sygeplejerske i gråd i retten: Frygtede Bille

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 25. apr. 2019 - kl. 13:18 Nicki Bille: Jeg er handikappet for livet

Nicki Bille var blevet frisk nok til at møde op i retten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 25. apr. 2019 - kl. 11:33 Nicki Bille i retten: Journalister nægtet at skrive

126 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere