Stik mod reglerne kunne man hos fire danske bookmakere spille på Europamesterskabet for U17-hold, der blev afgjort i weekenden. Det viser en undersøgelse, som onlinemediet BetXpert står bag.
Det drejer sig om bookmakerne Betsafe, Nordicbet TonyBet og Jetbull.
- Det er noget, vi har stort fokus på og tager rimelig alvorligt, siger Jan Madsen, kontorchef hos Spillemyndigheden, til BetXpert.
Reglerne er ifølge Jan Madsen klokkeklare. Ifølge bekendtgørelsen om online væddemål så må man ikke 'tilbyde væddemål på sportsbegivenheder forbeholdt unge under 18 år.'
Sådan har det været, siden bettingmarkedet blev liberaliseret i 2012. Dengang var der dog også nogle startvanskeligheder hos bookmakerne. Blandt flere bookmakere havde blandt andet Betsafe odds ude på en ungdomsturnering i Qatar.
Nu er den så gal igen. Hos Betsafe og Nordicbet - der er fra samme koncern - kunne man fx spille på gruppekampene mellem Serbien og Spanien og Frankrig og England.
Missede odds 5.000: De andre driller Kvist
Det er meget beklageligt, lyder det fra Thomas Holm, der er pressechef for både Nordicbet og Betsafe.
- Det er en klar, klar fejl, siger Thomas Holm til BetXpert.
- Det er kun i Danmark, man ikke må udbyde odds på U17, og så er der nok en trader, som ikke har været opmærksom, forklarer Thomas Holm til BetXpert.
De vil nu være ekstra påpasselige.
- Jeg kan kun sige, at vi tog hånd om det dengang. Og det har vi også gjort denne gang. Det er med sikkerhed noget, vi vil være helt anderledes opmærksom på fra nu af, siger Thomas Holm til BetXpert.
Hos Spillemyndigheden, der har til opgave at føre tilsyn med det danske spillemarked, er man klar til at skærpe tilsynet.
- Vi har løbende tilsyn med de væddemål, som bliver udbudt. Hvis nogle ting ikke er som de burde være, så tager vi sagerne op, siger kontorchef Jan Madsen til BetXpert.
Hovsa for en smutter - Leicester-fan går glip af en million
De ti største fodbold-sensationer: Er Leicester-triumf størst?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.