Brøndby-islænding savner klarhed over fremtiden

Han er ejet af Celtic, lejet af Brøndby og uden viden om, hvor han spiller efter sommeren. Holmberg Fridjonsson vil gerne have sin fremtid på plads snart.

Holmbert Aron Fridjonsson i sejrsjubel med holdkammerat Teemu Pukki. (Foto: Polfoto)
Holmbert Aron Fridjonsson i sejrsjubel med holdkammerat Teemu Pukki. (Foto: Polfoto)
Følg Fodbold

Det er begrænset med spilletid, som den store islandske angriber Holmbert Fridjonsson har fået i denne sæson. Angriberen er udlejet til Brøndby fra Celtic - ligesom Teemu Pukki i øvrigt er det - og her han Fridjonsson modsat Pukki ikke været meget på banen.En del af forklaringen er, at Fridjonsson står bag Pukki og Johan Elmander i Brøndbys angrebshieraki, ligesom han har været ramt af skader.

Den sparsomme mængde spilletid har også betydet, at Fridjonsson endnu ikke ved, hvor han spiller næste sæson. Der har været lidt snak med Brøndby, og islændingen er åben for at blive i klubben, men han ved endnu ikke, om han skal tilbage til Celtic. Der er også den mulighed, at han skal finde en helt anden klub til sommer. Og det store puslespil om fremtiden nager angriberen, der er blevet klar igen efter en skadespause.

- Der var noget snak i starten af januar (mellem Fridjonsson og Brøndby, red.), men det er stoppet nu. Der er ikke meget snak for tiden, og jeg ved ikke, om det er, fordi jeg har været skadet, siger angriberen til tipsbladet.dk.

- Det er lidt svært, for jeg kender ikke min fremtid, og jeg ville ønske, at jeg vidste, om jeg skal være her, i Celtic eller et andet sted næste sæson. Det er nemmere. Nogle gange kan det være svært at træne og spille uden at tænke på fremtiden. Det er bestemt noget, jeg tænker på, men det kan jo heldigvis hurtigt løse sig, siger Fridjonsson.

Han har i denne sæson spillet 11 kampe i Superligaen og scoret én gang. Senest var han i aktion i marts, hvor Brøndby vandt med 2-0 hjemme over OB. Det er samtidig eneste gang i sæsonen, at Fridjonsson har spillet fuld tid. Nu håber han på at få lidt mere spilletid, inden sæsonen slutter. Herefter skal der så styr på fremtiden.

- Jeg skal måske tilbage til Celtic, men det ved jeg ikke med sikkerhed. Jeg skal snakke med manageren om det. Det var Neil Lennon, der hentede mig, og nu er der en ny manager, som jeg ikke har talt meget med. Han har sit eget system og sine egne spillere, og jeg skal finde ud af, om jeg passer ind, eller om jeg skal finde en ny klub.

- Celtic har en fire - fem gode angribere og generelt et stærkt hold. Det er svært at komme på holdet, og jeg skal måske også konkurrere med Teemu. Der er meget konkurrence, så et skifte er bestemt en mulighed. Permanent eller en lejeaftale, siger Fridjonsson.

Angriberen håber på at få nogle flere chancer i Brøndby, inden sæsonen slutter.

- Elmander er blevet skadet, og jeg er kommet tilbage fra skade. Jeg håber, det betyder, at jeg kan komme ind og spille, siger Fridjonsson.

Islændingen står noteret for to A-landskampe, og han scorede i sin seneste mod Canada i januar.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+