Brøndbys fodboldkvinder er blevet taberdømt efter brug af en ulovlig spiller. Det oplyser DBU sin hjemmeside.
Brøndby stillede i lørdags med Kamilla Lilhammer Karlsen til ligapremieren mod Farum BK/FC Nordsjælland, og det forsvarende danske mesterhold vandt med hele 6-1.
Karlsen var dog karantæneramt efter en udvisning i den seneste sæsons pokalfinale, og derfor taberdømmes Brøndby, mens FCN-kvinderne tildeles en 3-0-sejr.
Det sker efter en protest, som FCN sendte ind to dage efter ligakampen - i mandags.
Brøndby har også redegjort for brugen af Kamilla Karlsen og forklarer, at klubben troede, at karantænen kun var gældende i pokalturneringen og ikke i ligaen.
Brøndby mener ikke at have forbrudt sig mod 'regelsættet for afvikling af kampe i kvindeligaen', og at spilleren var spilleberettiget i den aktuelle kamp.
Disciplinærudvalget afviser, at det er tilfældet, og at Brøndby fik en skrivelse om karantænen til spilleren 20. maj - to dage efter pokalfinalen.
Udvalget forklarer, at hvis spilleren efter tildeling af rødt kort har ikke-afsonede karantænedage på det tidspunkt, hvor holdet forlader eller vinder pokalturneringen, afsones karantænen umiddelbart efter i ligaen.
Brøndby kan vælge at anke afgørelsen til Fodboldens appelinstans inden for to uger. Dommen blev formelt afsagt torsdag.
- Han ville have mig til at lave ting med sin kone
Superliga-rekordkøb sendt til udlandet
Premier League-klub transfer-amok: Slog sin egen rekord fire gange