Den coronasmittede tidligere Brøndby-spiller Thomas Kahlenberg var i weekenden på tribunerne på Brøndby Stadium.
Efter at virussen blev opdaget, er flere blevet sat i hjemmekarantæne. 13 fra Brøndby IF's organisation og tre fra Lyngby Boldklub. Dog viser ingen af dem symptomer på virussen.
Thomas Kahlenberg ramt af coronavirus
Myndighederne efterlyser stadig enkelte fans, der har haft direkte kontakt med Thomas Kahlenberg under weekendens kamp.
Ekstra Bladet har spurgt en række Brøndby-fans om, hvad de tænker om, at virussen har ramt deres egen tribune.
Synd for Kahlenberg
Mikkel Storm, 21 år, Brøndby-fan og studerende
Mikkel Storm var selv på Brøndby Stadion i weekenden, hvor coronasmittede Thomas Kahlenberg også var til stede.
Han tager det dog rimelig stille og roligt, selvom coronavirussen pludselig er kommet meget tæt på. Men situationen er dog uhensigtsmæssig, mener han.
Trods coronavirus: Vi spiller Superliga som planlagt
- Det er synd for Thomas Kahlenberg og for de andre, hvis de også er blevet ramt af virussen. Men der er ikke så meget at gøre ved det. Man må håbe, det ikke er værre, end det er.
- Det selvfølgelig ikke så smart, for vi har en kamp i weekenden og ugen efter det. Det er ikke særlig fedt.
- Hvad tænker du om, at du selv var på stadion, mens Thomas Kahlenberg også var der?
Karantæneramt spiller: Opfordrer til lukning af Superligaen
- Nu var jeg ikke så tæt på ham, så jeg tænker, det nok skal gå. Og så er jeg i en alder, hvor det vist ikke skulle være så farligt.
Noget værre skidt
Stine Kaas, 39 år, Brøndby-fan og ventilationstekniker
Stine Kaas synes, det er ærgerligt, at en, hun ser op til, er blevet smittet med coronavirus. Men selvom den tidligere Brøndby-spiller er testet positiv, tager hun det 'koldt og roligt'.
Brøndby-direktør i karantæne: Løhde slipper
- Jeg ser det som ganske almindelig influenza. Der er så mange, der dør af influenza og andre virusser på andre tidspunkter på året. Jeg var heldigvis heller ikke ude på stadion, så jeg er fredet, hvis man kan sige det.
- Det er noget skidt, når det er en, man er fan af, og som er en af de helt store herude. Men det kan ramme os alle sammen. Vi skal jo igennem den på en eller anden måde.
Thomas Kahlenberg i endnu en feberkamp
- Skal du ud på stadion, når Brøndby skal spille mod FC Nordsjælland på søndag?
- Desværre ikke, jeg har andre planer, ellers ville jeg sgu gerne ud og se den. Virussen ville slet ikke afholde mig fra at tage ud at se den.
Dropper stadionkampe
Fahad Ahmed, 24 år, Brøndby-fan og fra Bangladesh
Som ung fodboldentusiast synes Fahad Ahmed, at det er meget triste nyheder, når coronavirussen nu er skyld i, at flere i Brøndby IF's organisation må sættes i karantæne. Og han begynder også selv at tage sine forholdsregler.
Yderligere fem personer er smittet med coronavirus i Danmark
- Fodbold er så stort. Når der bliver spillet en kamp på stadion, kommer der til at være mange mennesker samlet, og du ved ikke helt, hvad der sker. Europa får flere tilfælde, og vi skal være opmærksomme på den her virus.
- Som en stor fodboldfan vil jeg selvfølgelig gerne komme og se en kamp, men med coronavirus bliver det svært at sidde og nyde kampen på to timer. Alle vil være bange.
- Man er mere udsat på et stadion, men eksperter siger, man godt kan tage afsted. Gør det dig mere tryg?
- Det gør mig mere rolig, men jeg vil ikke løbe risikoen. Når kampene fortsætter, kan jeg meget mere nyde dem, hvis jeg er i live. Så jeg vil hellere se kampen hjemmefra på tv.