Danmarks dyreste straffet: - Han var for smart i en fart

Joachim Andersen fik som teenager en ekstraopgave af FCM, og det blev et vendepunkt for det dengang lidt for smarte talent

I dag har Joachim Andersen en meget mere disciplineret tilgang til sin fodboldkarriere. Foto: Jens Dresling/Polfoto
I dag har Joachim Andersen en meget mere disciplineret tilgang til sin fodboldkarriere. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Alle har ret til at blive klogere, og forhåbentlig stopper man som 15-årig ikke med at lære.

Danmarks nu dyreste fodboldspiller, Joachim Andersen, fik en lærestreg, da han var i FC Midtjylland fra 2011 til 2013, og det blev et vendepunkt for den unge spiller, der førhen havde taget for let på tingene.

Han fortalte selv TV3 Sport, hvordan han efter et par mindre smarte episoder på efterskolen havde fået til at opgave at skrive et referat af en bog til Claus Steinlein, der i dag er direktør i FCM.

- Det er lidt sjovt, men lige da det skete, var det ikke særlig sjovt. Jeg var også lidt flov over det. Og mine forældre var også stiktossede på mig, sagde han.

Steinlein er dog lidt i tvivl om, hvorvidt det var ham eller Svend Graversen, den nuværende sportschef, der udstak den opgave.

- Det er jo ikke altid, man som 15-årig lige opfører sig helt perfekt. Det er der nok ikke nogen af os, der har gjort, siger han med et grin, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen.

Claus Steinlein og Svend Graversen har gennem årene været med til at tegne en profil hos FC Midtjylland, der tiltrak unge talenter. Foto: Tariq Mikkel Khan
Claus Steinlein og Svend Graversen har gennem årene været med til at tegne en profil hos FC Midtjylland, der tiltrak unge talenter. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

- Vores opgave er jo at vise dem vejen og give dem muligheden for at forbedre sig.

Han husker Joachim Andersen som en, der havde brug for et kærligt los bagi.

- Joachim var en, der ikke tog sig selv eller sit talent alvorligt. Han var for smart i en fart.

Den nuværende Lyon-spiller røg hjem en uge for at tænke over det, og heldigvis kom han frem til den konklusion, som FC Midtjylland håbede på.

- Han skulle vurdere, om han ville give det, der skal til, eller om han bare ville være smart i en fart, og heldigvis for Joachim så blev det jo et wake up call, påpeger Steinlein.

- Det er alt sammen kærligt ment, og det tror jeg også, de kan se. Måske ikke lige i momentet, men ellers. De skal vide, at vi tror på dem, men også, at de skal gøre, hvad vi siger.

Andersen har været med på Lyons rejse gennem dette års Champions League, og den er ikke forbi endnu. Foto: Laurent Cipriani/Ritzau Scanpix
Andersen har været med på Lyons rejse gennem dette års Champions League, og den er ikke forbi endnu. Foto: Laurent Cipriani/Ritzau Scanpix

Den tidligere Superliga-topscorer Peter Lassen var langt ude, da karrieren var forbi. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil 'Overvejede at gøre en ende på det hele'

David Nielsen ligger højt på listen over superligaens bedst lønnede trænere. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Så meget tjener alle Superliga-trænerne

Joachim Andersen blev solgt videre i 2013 på et tidspunkt, hvor FC Midtjylland bøvlede med økonomien, og her skulle man vælge, om man ville sælge ud af Superliga-profilerne eller de unge. Talenterne var mange penge værd, så FCM sendte blandt andre Andersen til Twente og Viktor Fischer til Ajax.

I dag er Steinlein meget begejstret for at se, hvor langt Joachim Andersen er nået.

- Jeg kan slet ikke beskrive, hvor stolte vi er over at se ham, og at han er blevet Danmarks dyreste fodboldspiller. Det giver så meget energi til klubben, og de unge kan se, hvor langt man kan nå.

Han er dog ikke den eneste stjernespiller, der måtte tage en alternativ opgave.

- Winston Reid var i vaksekælderen i tre dage og hjælpe med at lægge tøj sammen. Det hører jeg stadig for, når vi snakker sammen, siger Steinlein med et grin.

Forsvarspilleren har haft en lang karriere hos West Ham og må ligesom Andersen betegnes som en succeshistorie.

Se også: Dansk vidunder smadret: Fod spist indefra

Se også: Fodboldstjerne køber Danmarks dyreste rækkehus

Briske var tæt på at blive assistent for selveste Pep Guardiola. Foto: DAVID KLEIN/Ritzau Scanpix Sport og Spil Afsløring: FCM-træner var tæt på Manchester City

6 kommentarer
Vis kommentarer