Dansk fodboldprofil død

Efter længere tids sygdom sov Allan Michaelsen ind natten til onsdag - han blev i 1969 årets fodboldspiller i Danmark, nåede otte landskampe og fik også en lang trænerkarriere inden sin alt for tidlige død

Den tidligere landsholdsspiller Allan Michaelsen er efter længere tids sygdom død. Han blev 68 (Foto: Linda Johansen)
Den tidligere landsholdsspiller Allan Michaelsen er efter længere tids sygdom død. Han blev 68 (Foto: Linda Johansen)

En ægte fodboldfighter har sagt farvel.

Allan Michaelsen døde natten til onsdag efter længere tids sygdom. Han blev 68 år.

Allan Michaelsen slog igennem i B1903, og Gentofte-klubben var en del af hans liv til det sidste.

I 1969 blev han danske mester med 03’erne og samtidig årets fodboldsspiller i Danmark. De flotte præstationer gav Michaelsen en professionel kontrakt i franske FC Nantes, hvor han i 1970 blev valgt til den tredjebedste spiller i fransk fodbold.

Se også: Nu står Christian Andersens familie frem: Far har fået en hjerneskade

Han nåede at være i alt ti år i udlandet og var forbi Braunschweig, Como og Chiasso, inden han i 1979 vendte tilbage til dansk fodbold for at blive spillende træner i Svendborg.

Allan Michaelsen var udstyret med et vindergen af de helt store, og det kunne gå ud over både med- og modspillere. Men det bragte ham langt.

Det blev til i alt otte A-landskampe og ét enkelt mål for midtbanespilleren, der levede og åndede for fodbolden.

Efter den aktive karriere var forbi, fik han en lang karriere som træner og var blandt andet i Næstved, B1909, Esbjerg og Vejle og nåede også at være assistent for kammeraten Christian Andersen i FC Nordsjælland.

Allan Michaelsen (th.) i selskab med Christian Andersen (tv.) og tidligere landstræner Morten Olsen (Foto: Lars Poulsen)
Allan Michaelsen (th.) i selskab med Christian Andersen (tv.) og tidligere landstræner Morten Olsen (Foto: Lars Poulsen)
 

Allan Michaelsen var medstifter af den første fodboldskole i Danmark, et samarbejde mellem B1909 og Humlehaveskolen, og var i de sidste ti år af sit liv meget involveret i hjerteklubben B1903, hvor han bl.a. var sportschef.

Allan Michaelsen vil – ud over sin jernvilje – blive husket for sin arbejdsiver og imponerende fysik. Trods sygdom i de seneste år var han aktiv på fodboldbanen næsten til det sidste og nægtede i bedste Michaelsen-ånd at at give op.

Se også: VM-Krøldrup fik sin Majka

Hans fodboldgener gik i arv til sønnen Jan, der kom til den græske storklub Panathinaikos og fik 19 A-landskampe.

Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen