Dansk toptræner skal opereres for kræft

Cheftræneren for HB Køges kvindehold og den tidligere frontfigur for kvindelandsholdet, Søren Randa-Boldt, skal inden længe opereres for tyktarmskræft

Søren Randa-Boldt skal opereres for tyktarmskræft. Foto: Stine Tidsvilde/POLFOTO
Søren Randa-Boldt skal opereres for tyktarmskræft. Foto: Stine Tidsvilde/POLFOTO

Når HB Køges kvindelige fodboldspillere skal en tur til Barcelona i Champions League 15. december, rejser holdets cheftræner Søren Randa-Boldt ikke med. Han skal opereres for tyktarmskræft.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Jeg har på det seneste været igennem en række undersøgelser, og de viste desværre, at jeg har en svulst i maveregionen. Derfor skal jeg opereres i næste uge, fortæller cheftræneren og tilføjer:

- Heldigvis har kræften ikke nået at sprede sig, og det danske sundhedsvæsen er kompetent, så jeg føler, at jeg er i trygge hænder.

Søren Randa-Boldt vil stå i spidsen for HB Køge, når holdet møder tyske Hoffenheim på eget græs. Herefter vil Kim Daugaard overtag cheftræner-rollen.

Når den tidligere landstræner for kvindelandsholdet er færdig på operationsbordet, vil han gennemgå et forløb med efterbehandling, herunder kemoterapi.

- Aftalen med Søren er, at han i perioden efter operationen kommer i klubben og deltager i træning og til kamp, når han har lyst – og kun hvis det giver ham energi. Der er ingen forpligtelser fra hans side. Han skal passe på sig selv, og vi skal passe på ham, siger klubbens direktør Per Rud.

HB Køge appellerer til, at offentligheden behandler oplysningerne om Søren Randa-Boldts sygdom med respekt.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.