Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her!
Senest 1. april næste år tiltræder Jakob Jensen som ny administrerende direktør i DBU. Han er i dag departementschef i Beskæftigelsesministeriet.
- Jeg glæder mig enormt meget til at blive direktør for Dansk Boldspil-Union. Jeg vil gå meget ydmygt til opgaven og vil som det første bruge al min energi på at lære medarbejderne, organisationen og de forestående opgaver og udfordringer at kende, siger den nye DBU-direktør.
- Jeg har som dreng med stor glæde løbet rundt i landsholdstrøjen med DBU’s logo på brystet, og jeg er meget stolt af at skulle stå i spidsen for den organisation, der stadig kan få drenge og piger i alle aldre til at lege, drømme og være en del af noget større. Og jeg glæder mig til at arbejde med de fantastiske frivillige i klubberne og de mange fans af de danske fodboldlandshold og dansk fodbold samlet set.
I december 2018 blev Claus Bretton-Meyer fyret efter fem år på posten. Ifølge formanden for DBU har de fået mange gode ansøgere til posten, men ud af de 68 ansøgninger blev Jakob Jensen altså valgt.
- Vi modtog imponerende mange kvalificerede ansøgere til jobbet som ny DBU-direktør. Det viser, at DBU står stærkt som organisation og brand. Vi har valgt en ny direktør, der kommer med stor erfaring som topleder, med strategisk indsigt og erfaring i at arbejde i en politisk organisation med ildsjæle samt i komplekse forhandlinger, også i forhold til ligestilling, diversitet m.m. Og så har han stærke ledelsesværdier med fokus på fællesskab, engagement og ordentlighed, siger DBU’s formand, Jesper Møller.
Jensen møder DBU-medarbejderne i januar, hvor han også vil være til rådighed for pressen.
Bendtners økonomi lå i ruiner: Fuldstændig hul i hovedet
Store byggeplaner: Her kan DBU ende
Vraget af Mourinho: Nu taler irriteret Eriksen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.