DBU 'stjæler' ny chef i Brøndby

Flemming Berg stopper som chefscout i Brøndby og bliver talentudviklingschef for DBU

Flemming Berg skal skaffe nye landsholdsspillere. Han er ansat som DBUs nye talentudviklingschef. (Foto: Lars Poulsen)
Flemming Berg skal skaffe nye landsholdsspillere. Han er ansat som DBUs nye talentudviklingschef. (Foto: Lars Poulsen)

For anden gang i løbet af få uger har DBU 'stjålet' en chef i Brøndby.

For få uger siden blev Kim Hallberg ansat som DBUs nye elitechef og i dag har DBU hentet Brøndbys chefscout Flemming Berg.

Han tiltræder stillingen 1. juli 2015.

- Med ansættelsen af Flemming Berg får vi en talentudviklingschef, som har fungeret på allerhøjeste niveau både internationalt og nationalt. Hans erfaring og kendskab til de mange forskellige interesser inden for fodbolden giver ham de bedste forudsætninger for at navigere effektivt i miljøet og bidrage til talentudviklingen i dansk fodbold,” udtaler Claus Bretton-Meyer til DBUs hjemmeside.

Flemming Berg kommer fra en stilling som chefscout i Brøndby. Fra sin bopæl i Portugal har han stået for scoutingen i Brøndby siden sidste efterår.

Han har også en fortid i FC Nordsjælland og i Chelsea.

- Jeg vil gerne bidrage til yderligere udvikling og optimering af DBU’s talentudvikling, der gennem årene har opbygget en solid position baseret på strategi og viden inden for dansk fodbold. Som talentudviklingschef vil jeg skabe effektive processer og kompetent styring, der sætter individet i højsædet, men altid med henblik på helheden, udtaler Flemming Berg

51 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere