16-årig FCK-talent fik fantastisk debut: Slog til blandt stjernerne

16-årige Mohamed Daramy fik en fornem FCK-debut, og Pieros Sotiriou scorede to mål, da favoritterne sikkert avancerede i DBU Pokalen mod Viby fra Danmarksserien

Mohamed Daramy glemmer næppe sin FCK-debut lige foreløbig. Han scorede og viste sig frem som en af banens bedste i pokal-dysten. Foto: Ernst van Norde
Mohamed Daramy glemmer næppe sin FCK-debut lige foreløbig. Han scorede og viste sig frem som en af banens bedste i pokal-dysten. Foto: Ernst van Norde

FC København havde ikke de store problemer, da holdet tidligt torsdag aften spillede sig videre fra tredje runde i DBU Pokalen.

På udebane mod danmarksserieholdet Viby fra Aarhus vandt Ståle Solbakkens mandskab med 3-0.

Den cypriotiske angriber Pieros Sotiriou blev afgørende med de to første mål - et i hver halvleg.

FCK stillede ellers med en lang række reserver og unge spillere, men det forhindrede ikke holdet i at sætte sig tungt på opgøret, og det skortede ikke på store chancer til favoritten.

Blandt andet angriberen Kenan Kodro misbrugte i helt fri position foran mål og fik ikke denne omgang oprejsning efter en svær start i klubben.

Viby formåede at holde stand i 27 minutter. Så fremtvang Rasmus Falk et straffespark, som Pieros Sotiriou udnyttede meget sikkert til 1-0, der også blev pausestillingen.

Foto: Ernst van Norde, Ritzau/Scanpix
Foto: Ernst van Norde, Ritzau/Scanpix
 

Hjemmeholdets angreb var meget sporadiske og aldrig rigtigt farlige, så man fornemmede, at FCK kunne cruise sejren hjem.

Efter 72 minutter forduftede den sidste snert af spænding, da Sotiriou i et flot angreb blev spillet fri i feltet, og han var igen meget sikker i sin afslutning.

Tre minutter før tid blev det 3-0 ved den indskiftede debutant Mohamed Daramy, der blot er 16 år. Han scorede i et tomt mål efter et kontraangreb.

Ud over ham gav Solbakken debut til U19-spillerne Niklas Vesterlund, Ahmed Daghim og Jacob Haahr.

Med sejren er FCK klar til ottendedelsfinalerne i pokalturneringen.

Se også: FCK-indkøb bekymrer Ståle: Det begynder at blive kritisk

Se også: Fabelagtige Fischer: - Sund fornuft siger det er usandsynligt

Se også: Ståle sender klar besked til Hareide: Han er Danmarks bedste

1 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
2 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
3 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
4 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
5 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
6 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
7 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
8 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
9 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
10 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
11 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
12 af 13 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
13 af 13 Mohamed Daramy glemmer næppe sin FCK-debut lige foreløbig. Han scorede og viste sig frem som en af banens bedste i pokal-dysten. Foto: Ernst van Norde
21 kommentarer
Vis kommentarer