Klokken 16.30 er der kickoff i pokalkampen mellem Hillerød Fodbold og FC København, og selv om det ikke er noget prangende kamptidspunkt en helt almindelig onsdag, kommer det ikke til at påvirke fremmødet på stadion.
2. divisionsklubben oplyser på Facebook, at alt er udsolgt til opgøret mod FC København, hvor Nicklas Bendtner starter inde for første gang for de danske mestre.
Hillerød Fodbold forventer over 3.000 tilskuere til pokalkampen, og klubben anbefaler alle at lade bilen stå og i stedet gå eller cykle til kampen, hvis det er muligt. Der er således begrænsede parkeringsmuligheder ved stadion.
Opgøret vises direkte på 3+ og Viaplay.
Ekstra Bladet dækker kampen LIVE i tekst