Claus Bo dømmer finale

Den fynske topdommer er blevet udpeget til at lede slaget mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland i finalen i Ekstra Bladet Cup

Claus Bo Larsen skal dømme finalen i Ekstra Bladet Cup. (Foto: Lars Poulsen)
Claus Bo Larsen skal dømme finalen i Ekstra Bladet Cup. (Foto: Lars Poulsen)

Claus Bo Larsen skal dømme årets pokalfinale mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU). Han er noteret for over 300 superligakampe og har tidligere dømt to pokalfinaler.

- I pokalfinalen skal vinderen findes på dagen. Der står meget på spil, både pokal og kvalifikation til Europa League, og det er derfor vigtigt både som dommer og for spillerne at være 105 procent klar fra start.

- Der er en spænding, som man normalt ikke ser i superligaen, da den afgøres over en hel sæson, siger Claus Bo Larsen til DBU's hjemmeside.

Finalen spilles i Parken den 22. maj klokken 18.

0 kommentarer
Vis kommentarer