Zaza: Vi vidste det jo

Både Brøndby og AaB havde håbet på FC Nordvest i Ekstra Bladet Cup - men trak hinanden. 'Vi vidste jo, FCK ville trække dem'

Karim Zaza har kun smil tilovers for lodtrækningen, som parrede Aab og Brøndby. Den havde de forudset i Aab-lejren, siger han. (Foto: Rene Schütze)
Karim Zaza har kun smil tilovers for lodtrækningen, som parrede Aab og Brøndby. Den havde de forudset i Aab-lejren, siger han. (Foto: Rene Schütze)

Både i AaB og Brøndby har spillerne de seneste dage joket med, at lodtrækningen i Ekstra Bladet Cup var overflødig - for det lavest rangerende hold ville trække FCK, lød forudsigelsen.

Derfor er Thomas Rasmussen, Brøndby, ikke det mindste overrasket, da ekstrabladet.dk overbringer nyheden om, at AaB venter i semifinalen.

- Det kom jo som ventet. Vi havde jo sagt, at FCK ville trække Nordvest, siger han.

Samme melding kommer fra Karim Zaza, målmand i AaB.

- Selvfølgelig havde vi håbet på Nordvest, men vi vidste jo, hvordan det ville gå. Det havde vi jo forudsagt, siger han med henvisning til holdkammerat Michael Jakobsen, der i går pegede på FCK som det heldigste hold.

En 50-50 kamp
Begge er enige om, at de to pokalopgør til foråret bliver tætte.

- Det bliver en fifty-fifty kamp. Aalborg er et svært sted at spille, så vi skal sørge for at hive et godt resultat hjem i den første kamp hjemme. Vi skal satse på en sejr hjemme og så håbe, vi kan holde stand deroppe, siger Thomas Rasmussen, der havde foretrukket at spille første kamp i Aalborg.

Kampene spilles den 16. og 29. april med første opgør på Brøndby Stadion.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere